Tema / Hent eReolens nye app til iOS

eReolens spritnye app til iOS ligger nu klar i App Store. Foruden et lækkert nyt design indeholder den nye app en masse forbedringer – bl.a. mere formidling og inspiration, forbedret søgning og mulighed for hurtigt at fortsætte læsning og lytning via play-knappen i bundmenuen, så man undgår unødige klik for at komme i gang med sin bog.

 

I den nye app kan du desuden finde både engelske titler fra eReolen Global og podcasts.

 

I første omgang lanceres app’en med samme reader og player som den gamle app, men disse vil blive udskiftet med forbedrede versioner inden længe.

 

App’en til Android er under udvikling og følger senere på året.

 

Det nye indhold, som kommer med den nye app; engelske titler fra eReolen Global og podcasts, kan naturligvis også findes på eReolens hjemmeside. På hjemmesiden vil det desuden være muligt at browse i engelske titler og podcasts på dedikerede inspirationssider med artikler, karruseller mm.

 

Skulle du opleve fejl eller mangler ved den nye app, håber vi, du vil give vores support besked, så vi kan få rettet fejlen hurtigst muligt. Du kan desuden få svar på spørgsmål om den nye app i vores FAQ på hjemmesiden.

 

Den nye app til iOS kan hentes allerede nu, men den gamle vil også være at finde i App Store resten af året under navnet "eReolen gammel".

 

Vi håber, I bliver glade for eReolens nye app!