Tema / Herman Bang og kunsten at fange øjeblikkets glimt
Kunsten at fange øjeblikkets glimt. Herman Bangs naturalistiske grundsyn, impressionistiske fortælleteknik og stil er et højdepunkt inden for dansk litteratur.
Stemninger udmales og øjeblikke fastholdes i nuancerige sprogbilleder. Personers indbyrdes forhold skildres indlevet og nuanceret. Altsammen på den helt særlige måde, som er Herman Bangs. Han er en forfatter, vi skal genlæse for de gennemført detaljeret beskrevne billedudsnits skyld. Men i høj grad også for den særlige evne og psykologiske sans han har for indlevet at beskrive storbyens excentrikere og provinsens stille eksistenser. Den første type personer behandles fx i Fædra (1883) og Stuk (1887) og novellesamlingen Excentriske Noveller (1885). De stille eksistenser finder vi fx i Tunge melodier (1880), Stille Eksistenser (1886), Tine (1889) og Ludvigsbakke (1896). Så hvis Ved Vejen betager læseren, er der noget at gå videre med.
Bang eksperimenterede med og udviklede den litterære impressionisme. Han skrev romaner, noveller og journalistik. Blandt journalistikken kan findes reportager fra hospitalerne og fattigkvartererne, steder, som almindeligvis var skjult og gemt af vejen for offentligheden.