Tema / Herskab og tjenestefolk

Var du også vild med Downton Abbey? Så kan du snart glæde dig til at se filmen i biffen. Hvis du ikke kan vente, så er her en samling bøger om det engelske herskab og tjenestefolk, der i stemning og miljø minder om Downton Abbey.

 

Familiestridigheder og sladder i krogene

Filmen "Downton Abbey" kommer i biografen den 26. september, og jeg er allerede ved at lade op til filmen - både ved at læse bøger om tiden og om forholdene for både upstairs og downstairs. "Upstairs & Downstairs" er indbegrebet af engelsk adel, hvor ære, klasse og etikette betyder alt. I denne samling bøger skorter det ikke på familiestridigheder, Kirsten-giftekniv-typer, sladder i krogene, slægtshistorie, velopdragne reprimander og ikke mindst ulykkelig og hemmelig kærlighed.