Tema / Hjertevarme romaner på engelsk

Uanset om du fejrer valentinsdag eller ej, kan du på eReolen Global finde et godt udvalg af romantiske og humoristiske feel-good romaner på engelsk. Her er 15 gode bud på, hvad du kan læse på valentinsdag, så humøret får et boost og verden kommer til at se lidt lysere ud her i den mørke tid. Nu er der ikke så længe til foråret.

Nogle af bøgerne vil få dig til at smile, andre vil måske få dig til at fælde en tåre eller føle dig lettere om hjertet. Der er både romantiske, sjove, eftertænksomme og livsbekræftende historier. Det er hjertevarme bøger, der kan få dig til at tro på, at kærligheden findes mange steder og kan se meget forskellig ud.

Så køb lidt chokolade, lav en kande te og find en hyggelig læsekrog.