Tema / Ian Rankin

Ian Rankins storsælgende kriminalserie om den hårdhudede, skotske politikommissær John Rebus har længe været blandt de mest populære i Storbritannien. Det første bind udkom i 1987, og selvom Rankin har skrevet andre bøger – også inden for andre genrer – er det hans fortællinger om kriminalitet og mordgåder i det trøstesløse, regnfulde Skotland, der er blevet hans varemærke. Selv siger han, at han begyndte at skrive kriminallitteratur ved et tilfælde. Tilfældigt er det også, at netop som Rebus havde nået pensionsalderen, blev denne hævet for politifolk i Skotland grundet finanskrisen. Derfor udkom endnu et bind om den aldrende Rebus på dansk i 2013.

Læs mere på Forfatterweb her.