Tema / Inger Christensens uendelige kompleksitet

Inger Christensens forfatterskab med dets sindrige systemer er uendeligt komplekst, men rummer samtidig også en direkte sanselighed overfor sprog som et materiale, der former verden. Det gør, at man kan bevæge sig direkte ind i det uden specielle intellektuelle forkundskaber.

 

Sproget findes: Om Inger Christensens forfatterskab

At læse modernistiske digte bliver notorisk forbundet med noget vanskeligt og ser man på bestsellerlisterne, så er der ganske få modernistiske digtere at finde. Alligevel sker det, at der er digtere, der formår at krydse grænsen fra de snævre akademiske cirkler til den brede offentlighed uden at slække på den kunstneriske kvalitet.

Inger Christensen (1935-2009) var et sjældent eksempel på en digterinde, der gennem hele sit forfatterskab formåede at være både åben og eksklusiv – lige dele feteret af den almindelige læser og den akademiske ekspert. Sagt på en anden måde, så er Christensen blandt de få danske forfattere, der aspirerer til at være verdenslitteratur. Der er således udenlandske kritikere, der beklager, at hun ikke opnåede at få Nobelprisen i litteratur. Til gengæld er hendes digtsamling Sommerfugledalen (1991) optaget i den danske kulturkanon og som både teoretiker og digter fik hun en betragtelig indflydelse på det danske litterære miljø.

 

Læs hele klassikerguiden om Inger Christensen på Litteratursiden her.