Tema / Interview: Maren Uthaug vinder Læsernes bogpris 2020

Forfatter og tegner Maren Uthaug vinder Læsernes Bogpris 2020 for sin roman "En lykkelig slutning". Tilbage i februar lavede vi et interview med Maren, hvor hun ikke lægger skjul på, at en "En lykkelig slutning" er en bog, der deler vandene. Hun fortæller også, hvorfor der stadig kan være plads til grin og humor, når emnet falder på noget så alvorligt som døden. God læselyst og stort tillykke til Maren Uthaug. 

 

Hvis man kender Maren Uthaug som tegneren bag striben Ting jeg gjorde i Politiken, kan det måske være svært at forestille sig, at selv samme kvinde skriver dystre slægtsromaner, hvor hverdagsproblemerne for længst er blevet overskygget af virkelighedens barske vilkår. 

 

Alt andet end et ubekymret forstadsliv

Forfatter Maren Uthaug blev først og fremmest kendt som tegneren bag bloggen marensblog, som hun startede i 2009. I det univers bliver man mødt af bløde og runde tændstikfigurer, der sætter et kærligt og humoristisk spot på hverdagslivet.

 

I hendes romaner derimod bliver vi mødt af skæve og komplekse karakterer, der lever alt andet et ubekymret forstadsliv. De rummer som regel nogle knap så klædelige karaktertræk og hjemsøges ofte af deres brogede slægtshistorie. Hovedpersonen Risten fra debutromanen Og sådan blev det stjæler jævnligt fra sin stedmors pung. I slægtsfortællingen Hvor der er fugle arbejder datteren Darling som prostitueret, og i hendes seneste slægtsroman En lykkelig slutning er hovedpersonen nekrofil, mens en anden karakter slår spædbørn ihjel for at hjælpe et øsamfund med at holde befolkningstallet stabilt. Med andre ord har karaktererne i hendes romaner både nogle dystre personlighedstræk og nogle ret barske levevilkår. Men i virkeligheden er det bare én side af historien. Maren Uthaug selv har et mere opløftende perspektiv på sine karakterers liv:

 

”Når man skriver romaner, så handler det om at fange folk, der hvor de har mest på spil i livet”  fortæller hun. “Det er sjældent hele livet, jeg beskriver. Det er bare et uddrag af det. Livet går op og ned, og de (karaktererne, red.) har også gode perioder i bøgerne. Der er også ting, der går rigtig godt. Og så er der alt det, som ikke går godt.”

 

Vi er de valg, vi tager

Som læser kan man nemt få ondt af karakterer, som dem man finder i Maren Uthaugs romaner; de vokser op i små samfund, hvor incest går stort set ubemærket hen, og hvor galskab nedarves gennem generationer. Men det har aldrig været hendes hensigt at fremstille sine karakterer som ofre for en tragisk skæbne. Tværtimod:

 

”Ofte så handler de ting, som ikke går godt mest om de valg, karaktererne tager. De tager valg for at tækkes normerne, og det betyder, at de får dårligere vilkår. Hvis de havde fulgt deres egen lyst, så havde de måske haft bedre vilkår.” 

 

Og kigger man nærmere på familierne i Uthaugs romaner, så bliver det også tydeligt, at karaktererne selv spiller en aktiv rolle i at forme det liv, de er blevet givet; Risten vælger at stjæle fra sin stedmors pung, ikke fordi hun mangler penge, men fordi hun mener, hun fortjener kompensation for alle de hundelorte, hun samler op fra stedmoderens hunde. Darling prostituerer sig selv til byens mænd, og sågar til én i sin egen familie, for at opnå det, hun ønsker. Og den nekrofile pines af sine lyster, men vælger alligevel at fortsætte i familiens erhverv som bedemand. 

 

Sympatiske karakterer

Netop fordi Maren Uthaugs karakterer er så komplekse, får man også sympati med dem – selv med den nekrofile Nicholas i En lykkelig slutning. Faktisk hepper man ligefrem på ham undervejs og ønsker egentlig bare, at det går ham godt. Og ifølge Maren Uthaug siger det en hel del om, hvad bøger kan: 

 

”Det er lige præcis det, som skønlitteratur kan – og hvor der er mange andre medier, der kommer til kort. Man kan kravle ind i hovedet på folk på en måde, som du f.eks. ikke kan på film. I skønlitteratur kan man kravle helt ind i hovedet på dem og ind i hele deres følelsesregister, så du faktisk forstår dem.”

 

Det nemme valg ville være at fremstille den nekrofile som klam og umenneskelig, eller Darling og Risten som ofre. Men det er der så mange, der allerede har gjort, pointerer hun. Og derfor er den vinkel ikke lige så interessant, hverken for hende eller for læseren: ”Jeg synes virkelig, man svigter sine læsere, hvis ikke man giver dem en udfordring.”  

 

Må man grine af døden?

I sidste ende er intet sort/hvidt i Maren Uthaugs univers, og ingen af hendes karakterer er entydigt gode eller onde. Til gengæld er der plads til en hel del sort humor. Til tider føler man sig også en smule skyldig, når man sidder og smågriner samtidig med, at man læser om incest, død og nekrofili. Men for Uthaug går de to sider af livet hånd i hånd: 

”Jeg synes lige præcis, at når det bliver svært og tungt, så kommer humoren af sig selv – fordi det bliver absurd. Emnerne er så tunge, at situationerne bliver absurde, selvom de også er realistiske. Man ser det, som man ellers havde en forudindtaget mening om, i et nyt lys.”

 

Ikke for sarte sjæle

Maren Uthaugs romaner er bestemt ikke for alle, og det skal de heller ikke være:

“Når jeg er ude at holde foredrag, så er der nogen, som reagerer kraftigt på, at jeg bare taler om død og begravelse og kremering, som om jeg snakker om, hvad jeg fik til frokost – og at jeg ikke taler om det med gråd i stemmen. Folk er forskellige. Og det som jeg synes er sjovt, synes andre er virkelig vanskeligt og hårdt. Men jeg kommer aldrig til at lefle for de sarte sjæle.” 

 

Maren Uthaug anbefaler: Kold dag i helvede af Anne B. Ragde

I februar måned har vi på eReolen haft fokus på nordisk litteratur og nordiske forfattere. Derfor beder vi til sidst Maren Uthaug om at anbefale en bog af en nordisk forfatter, hun selv er vild med. Heller ikke den er for sarte sjæle. Faktisk anbefaler hun en erotisk roman, som ligesom hendes egne bøger udfordrer læseren og skubber til vores fordomme: 

 

”En bog jeg utrolig godt kan lide er “Kold dag i helvede” af Anne B. Ragde. Det er en erotisk roman, der handler om en kvinde, som bliver samlet op af nogle blaffere. Man ved ikke rigtigt, hvem hun er, men hun ender oppe ved den her mand, der går rundt i kedeldragt og har en hel masse hunde. Det er meget råt og meget koldt. Jeg elskede den, fordi den ikke er så forudsigelig i sin erotik, men samtidig spiller på nogle klassiske arketyper.” 
 

 

Har du lyst til at udfordre dig selv og læse en af Maren Uthaugs romaner, så finder du både En lykkelig slutningOg sådan blev det og Hvor der er fugle her på eReolen, sammen med tegneserieromanen Den lyse side og hendes personlige anbefaling.