Tema / Interview med illustrator Peter Madsen

Tegneren Peter Madsen er i år aktuel som kunstneren bag årets julemærke, og hans 24 eventyr fra Eventyrbogen er årets julekalender på eReolen, hvor du hver dag frem mod jul kan lytte til et nyt eventyr fra bogen. Vi fangede ham til en snak om hans arbejde som tegner og eventyrenes verden. 

Peter Madsen lyder morgenfrisk og glad, da jeg ringer ham op en tidlig formiddag i november for at snakke om årets julekalender på eReolen, hans store Eventyrbogen, og selvom han dårligt har tygget morgenmaden færdig, da jeg stiller det første spørgsmål, går der ikke mange sekunder, før han entusiastisk går i gang med at fortælle om, hvordan bogen blev til:

”Det var en gammel drøm at lave sådan en bog, og efter at have lavet Valhalla i 30 år og illustreret en del andre bøger gennem årene var jeg også flere gange blevet spurgt om at illustrere eventyr. Men det er et meget stort arbejde at illustrere sådan en bog, så det var noget, jeg tog tilløb til i lang tid,” siger han.  

Eventyrbogen, der udkom i 2016, indeholder 25 af de allerbedste, klassiske eventyr, og selvom de fleste nok først og fremmest forbinder Peter Madsen med hans illustrationer, er det faktisk også ham, der har udvalgt og bearbejdet teksterne i bogen. Og netop dét var afgørende for, at han kastede sig over opgaven, fortæller han:

”Jeg interesserer mig meget for, hvad det er, jeg illustrerer. Jeg gider ikke bare at illustrere for at tjene penge. Når det er så stor en del af ens liv, man bruger på det, skal det føles givende. Så jeg tænkte, at hvis jeg skulle lave noget med eventyr, så ville jeg lave en bog, hvor jeg selv valgte sammensætningen og selv stod for teksterne.”

Heldigvis var hans forlag helt med på dén idé, og han fik straks frie hænder til at lave projektet. Kun på ét punkt havde forlaget dog en væsentlig indvending:

”Jeg snakkede med dem om, hvor stor en bog, det skulle være, og vi trak i hver sin retning. Jeg ville gerne lave en bog på 500 sider, men forlaget mente selvfølgelig, at det var helt umuligt, den ville blive alt for dyr for folk at købe. Så de trak i den anden retning. Og så landede vi på de 25 eventyr og ca. 200 sider,” siger han med smil i stemmen.

Der var dog stadig langt fra drøm til virkelighed, og arbejdet med Eventyrbogen strakte sig over flere år:

”Jeg har brugt nogle år på at samle og udvælge eventyrene sammen med min faste sparringspartner, min kone Sissel (Bøe, red.). Hun kender også en del til folkeeventyr, så vi læste begge en masse eventyr og snakkede om, hvilke vi syntes var gode. Og så lavede jeg lister undervejs – der har nok været 200 eventyr på den liste,” fortæller han grinende og fortsætter:

”Jeg vidste, at jeg ikke ville have kunsteventyr (skrevet af en forfatter, red.) med, så alle eventyr af H.C. Andersen, Oscar Wilde og så videre valgte jeg fra. Jeg ville gerne holde mig til folkeeventyrene, og jeg koncentrerede mig om den del, jeg selv er vokset op med: Grimms tyske samling, Asbjørnsen og Moe i Norge og Perrault i Frankrig. Og så er der jo – og det er der måske ikke så mange, der ved – en masse danske eventyrsamlinger. Dem har jeg selvfølgelig også stavet mig igennem, og i en del af teksterne har jeg hentet elementer fra de danske versioner. Hvis et eller andet hos Brødrene Grimm foregår i en tysk skov, kan det i en dansk afskrift fx foregå ude på den jyske hede.”

Ud over at fokusere på kilderne havde Peter Madsen også andre udvælgelseskriterier – muligheden for at lave spændende illustrationer var selvfølgelig også vigtig:

”Jeg valgte jo også nogle eventyr, der var spændende at illustrere – nogle, der har de der fantastiske ting med drager og med overnaturlige ting og troldmænd,” forklarer han.  

Men Peter Madsen valgte ikke bare teksterne ud. Han læste mange forskellige versioner og plukkede selv de detaljer, han ville have med i sin version. Samtidig prioriterede han at læse teksterne på originalsprogene, norsk, fransk og tysk, for at fange alle de vigtige nuancer:

”Det kan lyde som noget pjat, men tag fx et eventyr som Rødhætte og Ulven, der både genfortælles hos Perrault og Grimm. På fransk og tysk har ordene køn, og ulven hedder der Wolf på tysk og le loup på fransk, altså hankøn. Men når man læser historien oversat til dansk, bliver ulven jo til ’den’. Jeg ved godt, at det ikke er så børnevenligt at sige, men man kan jo mærke i det eventyr, at ulven er symbol på noget mere – den er nærmest en voldtægtsmand. Derfor gør det også en forskel, når jeg i min danske tekst laver den lillebitte finesse, at jeg siger ”ulven – han”. Det var jeg nok ikke kommet på, hvis jeg ikke havde læst de originale udgaver,” forklarer han.  

Eventyrenes mange facetter

Peter Madsen har altid interesseret sig for myter og grundfortællinger, og har bl.a. lavet serien Valhalla om den nordiske mytologi, Menneskesønnen om Jesu liv og Troldeliv (med Sissel Bøe, red.), der handler om den mytologiske underskov i den nordiske verden. For Peter Madsen var eventyrene med deres mystiske og mytiske elementer derfor en naturlig forlængelse. Selv kan han godt lide både de klassiske eventyr og nogle af dem, der er lidt mere outrerede:

”Jeg synes, nogle af de klassiske eventyr er helt fantastiske, fx Snehvide, der var det, jeg startede med. Men hvis jeg skal nævne et, som måske er lidt mere specielt, er der et, der hedder Lillekort. Det er bare så rablende vanvittigt og hele tonen i det, kan jeg ikke stå for. Og så er det meget drabeligt med trolde, der har fem, så ti, så 15 hoveder. Det lyder grotesk i en tekst, men at skulle tegne alle de her hoveder og hugge dem af – det bliver simpelthen for meget af det gode, så jeg kommer kun op på fem,” griner han.

Bogen er redigeret sådan, at eventyrene for de yngste læsere ligger forrest i bogen, mens den hen mod slutningen bliver mere og mere voksen i sit udtryk og sine fortællinger. Peter Madsen forklarer:

”Mange af dem handler jo også om dybereliggende ting, fx eventyret om ”Drengen, der ville lære frygten at kende”, der handler om den her fandenivoldske knægt, der ikke er bange for noget, indtil han en dag forelsker han sig i en prinsesse og har en forfærdelig drøm, hvor der sker hende noget. Dér vågner han op med sved på panden og er bange. Eventyret findes i flere version, men jeg har hentet pointen fra en dansk afskrift, og jeg synes, jeg kan kende det fra mig selv; jeg kan godt huske den der ungdommelige følelse af at være udødelig, men i det øjeblik, man får ansvaret for andre, når man fx får børn – da var jeg i hvert fald ikke selv så ivrig efter at komme ud og springe i faldskærm mere. Der er noget, der er større, og det synes jeg er en ret stærk pointe i den historie.”

Som afslutning på samtalen spørger jeg Peter Madsen, hvilke nye projekter han har på tegnebrættet, og det åbner op for en uventet lang opremsning:

”Jeg har lige udgivet en bog, der hedder Vingeslag, som er sidste del af en trilogi om de kristne højtider. Den skal jeg ud og holde en masse foredrag om. Sammen med Bibelselskabet planlægger jeg også en ny bog, der skal handle om de første historier i Biblen. Det bliver en stor bog med meget store billeder, men jeg skal lige finde den helt rigtige måde at skrive det på, før jeg kan gå i gang med at tegne. Sissel og jeg arbejder også videre med vores trolde (Troldeliv-serien, red.), som vi har masser af idéer til. Og så er der Valhalla, som har 40-års jubilæum næste år, og der skal laves forskellige ting – bl.a. en stor udstilling på Storm P.-museet i København og nogle forskellige udgivelser. Så jeg har gang i flere forskellige ting,” runder han af uden antydningen af stress i stemmen.

Du kan lytte til Peter Madsens Eventyrbogen og Troldeliv-historier her: