Tema / Jan Guillou

Den svenske journalist, debattør, tv-medarbejder og forfatter Jan Oskar Sverre Lucien Henri Guillou er født i 1944 i Stockholm. Guillou studerede indledningsvist jura, men endte med at blive journalist, hvilket han så som en mere effektiv måde at forandre verden på. I 1986 udsendte Guillou sin første roman om den adelige og venstreorienterede agent og greve Carl Hamilton, kendt i det svenske efterretningsvæsen under kodenavnet Coq Rouge, der også er titlen på den første bog i krimiserien.

 

Guillous hårdtslående bøger er filmatiseret flere gange og også drejet til en svensk tv-serie. Med sit forfatterskab på omkring 50 udgivelser rammer han oftest en vedkommende samfundshistorisk åre: fra de middelalderlige romaner om Arn til serien ”Det store århundrede” om 1900-tallets udgydelser og fra den selvbiografiske ”Ondskab” om kostskoleliv til romaner om den såkaldte ”krig mod terror”.

 

Læs mere på Forfatterweb.

 

Du kan læse hele serien om Carl Hamilton, Arn-serien og mange andre af Guillous bøger lige her.

 

Foto: Per Knutson