
Tema / Kaspar Colling Nielsen
Et bjerg i Avedøre bugt, fuglemennesker, dansk borgerkrig i 2018, dansk flygtningekoloni i Mozambique, talende hunde og 450 år gamle mennesker i sexorgier. Dette er blot nogle få eksempler på den overvældende idérigdom, som på få år har gjort Kaspar Colling Nielsen til en af de mest opsigtsvækkende og toneangivende forfattere i landet.
Colling Nielsen debuterede i 2010 med ”Mount København”, og i grænselandet mellem science fiction og det kontrafaktiske har han foreløbig skabt tre succesfulde udgivelser, som på særegen vis forener det groteske, tragikomiske og samfundssatiriske.