Tema / Klassikere – 5 personlige favoritter jeg vender tilbage til
Når jeg formidler bøger som bibliotekar på Husum Bibliotek, så tager jeg tit udgangspunkt i mine egne gode læseoplevelser inden for skønlitteraturen især. Det er jo som bekendt nemmere at anbefale en bog, man selv har læst med fornøjelse og som har rumsteret i kroppen i flere år, end nogle man aldrig har hørt om før. De bøger jeg her vil anbefale er netop sådan nogle, der har rumsteret i mit hoved og min krop gennem flere år, og som jeg har vendt tilbage til mange gange.
Den første jeg vil fremhæve er Ovid – Metamorfoser (år 8 EVT.), en 2024 år gammel bog der stadig holder i dag. Den begyndte jeg at læse, da jeg gik i gymnasiet. Vi læste i den latinske original og længere uddrag fra Otto Steen Dues fremragende oversættelse, som heldigvis er tilgængelig på eReolen. Jeg blev så glad for de enkelte gendigtede myter og fortællinger i værket; den måde de blev flettet sammen på, dens metaniveauer og filosofiske og litterære kvaliteter. Værket har præget klassiske forfattere som Dante Alighieri, Giovanni Boccaccio, William Shakespeare og mange flere. Den store samling af antikkens myter (250 styks), som Publius Ovidius Naso med Metamorfoser har udarbejdet i heksameter-vers, er intelligent, sjov, erotisk og filosofisk underholdning, der selvfølgelig stadig holder i dag. Man kan pluklæse enkelte myter eller trawle hele værkets mange forvandlingsmyter igennem. Gør dig selv en tjeneste og prøv den!
Hvis jeg skulle vælge én all time favoritbog, så tror jeg, at det må blive Fjodor Dostojevskij – Forbrydelse og straf (1866). Enhver der interesserer sig for menneskers mørkere sider og er draget af kriminelles liv og handlinger bør læse den i hvert fald én gang i løbet af deres liv. Jeg har læst den flere gange og skrevet opgave om den på universitetet. Den behandler flere meget spændende moralske, samfundsmæssige og psykologiske sider af den menneskelige tilværelse, og de fleste har nok hørt Dostojevskij omtalt som en af verdenslitteraturens mest berømte forfattere, og med Forbrydelse og straf i baghovedet kan jeg kun sige, at den vurdering er fuldt ud berettiget. Hovedpersonen Rodion Raskolnikovs liv og problemer med at retfærdiggøre mord og de mange kampe mellem verdensanskuelser og diskurser, som romanens mange personer udtrykker er velkomponerede og vedkommende, og så er hele bogen ikke mindst spændende og medrivende. Der er mange navne og perspektiver, og man kan godt miste pusten og overblikket undervejs, så hold ud kære læsere!
Johann Wolfgang Goethes brevroman – Den unge Werthers lidelser (1744) har også gjort et stort indtryk på mig. Hovedpersonen Werther rammes af ulykkelig kærlighed og er så meget i sine følelsers vold, at det kun kan gå galt. Alle der har oplevet voldsom kærestesorg eller ugengældt kærlighed kan relatere til dette Sturm und Drang og emo hovedværk.
Den islandske Nobelprismodtager Halldór Laxness’ roman – Salka Valka om en den unge proletarpige Salvörs benhårde kamp er en stærk og rørende socialrealistisk historie, som alle der er interesserede i de undertrykkedes kamp og livsvilkår bør læse. Handlingen er barsk, og det kan godt være, at man kniber en tåre undervejs, for unge Salvör skal så grueligt meget ondt igennem.
Til de tålmodige og kompetente læsere anbefaler jeg altid meget gerne, at man kaster sig over Robert Musils store romanværk Manden uden egenskaber (1930-1944), der handler om tiden op til 1. Verdenskrig blandt det bedre borgerskab i Wien. Samfundslivet skildres satirisk og ligesom i Forbrydelse og straf, så udfolder romanens personer vidt forskellige ideologier, samfunds- og menneskeopfattelser, der tilsammen peger frem mod det store sammenbrud for dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn og den blodige krig, der efterfølgende hærgede Europa.
God læselyst!