Tema / Kriminalitet og kærlighed: A-gruppen og Arne Dahl

”Alt var af beton. Beton med tyk, plasticagtig maling, der virkede grå uanset farven, og som i et ynkeligt forsøg på udsmykning var piftet op med tilfældige felter i stærke farver. Lugten af urin, sved og alkohol hang i den besynderlige ørkenflimrende varme. Lugten af Sverige, tænkte han og nåede op. Det var midt i halvfemserne.” 

Da læserne første gang møder politimanden Paul Hjelm, er han på vej ud til en gidselsituation, og det Sverige, han ser på sin vej, er af beton. Det moderne Sverige har ikke meget til fælles med det idylliske bondesamfund, man finder hos Astrid Lindgren. De forbrydelser, politiet møder, er også af den grove og grænseoverskridende karakter: bandekriminalitet, narkokriminalitet og økonomisk kriminalitet – alt sammen noget, der foregår på tværs af grænser og lokalsamfund.  

Den første bog i serien 

Den første bog i serien om A-gruppen, Misterioso, udkom første gang i 1999. Den foregår et par år tidligere, i 1997, på bagkanten af en finanskrise (som de fleste siden har glemt på grund af den større krise i 2008). At det netop er det – en finanskrise, et krak og økonomisk ruin – det drejer sig om, ved hverken læseren eller personerne i den nystiftede Rigskriminalpolitiets specialenhed for voldskriminalitet med internationale aspekter (bedre kendt som A-gruppen) endnu ikke.  

En broget flok  

Paul Hjelm bliver headhuntet til den nye gruppe, der i starten ikke har den store tillid til hinanden. Som en af dem beskriver den sammensatte flok: ”En blegnæbbet finlænder, en sortsmudsker, en kvinde fra Göteborg, en femtekolonnemand, et kødbjerg og en mediehelt.” Det er i øvrigt den blegnæbbede finne, Arto Söderstedt, der beskriver gruppen således. 

Gennem seriens ti bind træder alle de personer – og dem, der støder til gruppen undervejs – i karakter. Måske er seriens største fortjeneste ligefrem, at læseren ved vejs ende holder af hver og en i A-gruppen, som var de gamle venner. 

Krimiforfatteren Arne Dahl bliver til  

Mens den svenske forfatter og litteraturkritiker Jan Arnald havde influenza og lå i sengen, genopdagede han sin gamle kærlighed til krimigenren, da han læste en krimi af en anden svensk forfatter. Han kunne lide den, men syntes også, den havde sine mangler. Måske kunne han selv skrive en anden slags kriminalroman?  

At han valgte at skrive under pseudonym skyldtes, at han ikke havde lyst til at blive betragtet som en intellektuel, der holdt en fridag ved at skrive en krimi. Han tog genren alvorligt og ville selv tages alvorligt som krimiforfatter. Således opstod forfatteren Arne Dahl. Anonymiteten holdt gennem fire bøger, og da pseudonymet blev afsløret, var Dahl for længst en anerkendt krimiforfatter. 

Et kollektiv af politifolk 

Dahl ønskede at gøre noget anderledes end andre af tidens skandinaviske krimiforfattere. I stedet for at have én enkelt, samspilsramt og alkoholiseret detektiv skabte han et kollektiv af gennemarbejdede karakterer. Når man som læser tror, man skal læse en roman om den lidt kedelige Paul Hjelm (der i begyndelsen af Misterioso er helt uden kendetegn, som det understreges mere end én gang), får man i stedet et kollektiv af politifolk, der gennem serien udvikler sig sammen. Et portræt af det ideelle kollegaskab, fristes man til at sige. Eller ligefrem en historie om venskab og kærlighed.  

Humor og varme midt i grusomheden  

Arne Dahls bøger er ikke alene kendetegnet ved et rigt sprog, men også ved komplicerede og vandtætte plots. Og trods bøgernes grusomhed er de også fyldt med humor og varme, som når blegfinnen Arto Söderstedt og stivstikkeren Viggo Norlander tager på auktion sammen, eller når Jorge Chavez konfronteres med sin svigerfar, Brynolf Svenhagen, på et gerningssted. Karakteristisk er det også, at selv bipersonerne får en chance for at gøre sig gældende. Selv Hjelms antagonist, intern-efterforskeren Niklas Grundström, får mulighed for at rehabilitere sig, og også Hjelms (eks)kone, Cilla, træder et øjeblik ind i centrum af historien i Dødsmesse. Ved seriens slutning er alle trådt ud af anonymiteten, og mere end én har mødt kærligheden undervejs. 

Venskab og kærlighed 

Både serien om A-gruppen og Arne Dahls senere bøger har et dystert blik på verdens udvikling; en truende klimakatastrofe, økonomisk kriminalitet i så høje sfærer, at det er svært at forstå for almindelige mennesker, kriminalitet, der overskrider alle grænser, både fysisk og mentalt. Men hvor Arne Dahl er pessimist på verdens vegne, er han til gengæld optimist på menneskets vegne: Mennesket er i stand til at føle venskab og kærlighed, til at indgå alle mulige relationer med hinanden – også når de er sat sammen for at opklare og forhindre forbrydelser som i A-gruppen.  

Af Nanna Rørdam Knudsen, forlægger Forlaget Modtryk