Tema / Kvinders livshistorier på engelsk

Hvorfor er vi som læsere vilde med historier om andre menneskers hverdagsliv? Måske fordi, historierne ofte rummer både op- og nedture, der kan sætte vores egne liv i relief. Her er eksempler på biografier, som har ligget på de amerikanske bestsellerlister det seneste års tid.
 

I Girl, Wash Your Face opfordrer bloggeren Rachel Hollis sine læsere til at tro på sig selv og tage ansvaret for at ændre deres liv. Med ærlighed og humor skriver Rachel Hollis om det, hun kalder "løgne" om vægt, moderskab og sex.

Educated af Tara Westover er en velskrevet erindringsroman om at vokse op i en mormonfamilie og kæmpe for at finde sig selv og sin plads i verden. Tara vokser op i udkants-USA med fanatiske, religiøse forældre og en voldelig bror. Det er en beretning om den sorg, der opstår, når man bryder båndene til sine nærmeste og skal stå på egne ben i en ny verden. Hendes historie viser, hvad uddannelse og læring betyder for et menneske.

We're Going to Need More Wine af skuespilleren Gabrielle Union er moderne kvinders virkelighed temaet. I en række essays skriver hun om køn, seksualitet, race, skønhedsidealer og seksuelle overgreb i Hollywood.

Michelle Obamas selvbiografi Becoming, der har solgt millionvis af eksemplarer, er en af mest efterspurgte titler på eReolen Global lige nu. Michelle Obama giver et ærligt indblik i sit liv for at give os noget, vi kan bruge i vores egen tilværelse. Hun er sympatisk, når hun i lydbogen med sin egen stemme beskriver gode og dårlige sider ved livet som præsidentfrue. Hun er lykkelig over at have fået muligheden for at kunne påvirke verden til mere ligestilling for både sorte og kvinder. Det er en fin beretning om et menneske, der, trods høj status, formår at bevare begge ben på jorden og elske sine rødder.


Se også denne liste over engelske biografier, som er tilgængelige uden ventetid, hvis du gerne vil i gang med at læse eller lytte til en spændende livshistorie lige nu.