
Tema / Læs en bog til efteråret
Jeg indrømmer det gerne - jeg elsker efteråret. Og selvfølgelig at læse bøger, der afspejler tungsindet, melankolien og får tankerne til at vandre.
En meget rammende beskrivelse af efteråret hørte jeg for nylig fra Jørgen Leth og Vi sidder bare her, der i stykket "Efterår" sætter helt præcise ord på, hvorfor man gerne vil efteråret:
"Efterår er lyden af celloer. Det vemod, der ligger i celloer, der spiller - det synes jeg connecter direkte med efterårets stemning. Det er absolut et vemod, man gerne vil have. Og som man bevidst nyder, bevidst fremkalder, bevidst dyrker. Det er ikke en ubehagelig nødvendighed. Det er et listende, omskiftende system, der kommer ind.
Jeg kan godt lide at glide med i den stemning, glide med henad celloernes klang.(...) Lange, lange toner, der spilles smukt med strygere."
Hvis I vil have lidt af det vemod, man godt kan lide, så læs en af de her bøger. De fleste af dem findes også som lydbøger. Om ensomhed, omskiftelighed, isolerede eksistenser og om eftertænksomhed.
Rigtig god fornøjelse!
/Dagmar