Tema / Læselisten: Michael Larsen anbefaler

Michael Larsen skriver nerveprirrende krimier. Hans seneste bøger skildrer hjemstavnen Ærø med en stemning af gys. Hvad læser han selv til sommer?

 

Læs Michael Larsens boganbefalinger til din sommer.

På min læseliste: Løg trækker tårer

En bog på Michael Larsens læsteliste til sommer er: "Løg trækker tårer af Dorrit Willumsen. Hun skuffer mig stort set aldrig, og derfor glæder jeg mig til at læse endnu en roman af hende. Jeg er meget vild med hendes sanselige stil."

En bog jeg har læst for nyligt: Teorien om alt

"Hvis man allerede har læst min nye roman, Den der falder, vil man forstå, hvorfor jeg varmt anbefaler Holger Bech Nielsen (og Jonas Kuld Rathjes) bog Teorien om alt. Den er lærd, spændende - og frem for alt overraskende. Det er frigørende at opleve en videnskabsmand vove sig så langt ud af en metafysisk vej, og så overrumplende var det, at jeg valgte at referere til den, da jeg læste den, mens jeg selv skrev efterordet til min egen."

En bog, der har inspireret mig: Humlen ved det hele: mit eventyrlige liv med bier

Michael Larsen har bl.a. ladet sig inspirere af: "Humlen ved det hele: mit eventyrlige liv med bier af Dave Goulson. Jeg læser meget faglitteratur til baggrund for mine romaner. Med Goulsons bog om humlebier kunne jeg kombinere lektier med fornøjelse. For bogen er også en rigtig morsom erindringsbog, og man undrer sig med Goulson over, at det lykkedes ham at blive forsker, når man tænker på alle de arme kræ, han - uforvarende - er kommet til at gøre fortræd undervejs."

 

Find anbefalingerne og Michael Larsens egne bøger herunder.