Tema / Lav (lidt) uhyggeligt julepynt med Vitello

Hvis I kender Vitello, kommer det sikkert ikke bag på jer, at den julepynt, I kan lave, mens I lytter til en af julehistorierne om ham, at de er lidt særlige. Nogle af skabelonerne er nemlig lidt uhyggelige og ulækre. Men derfor kan de jo godt være sjove at pynte op med alligevel.

Læs eller lyt til bogen 

Der findes to bøger op eReolen, som handler om, at julen står for Vitellos dør. Den ene er en julekalender i 24 afsnit om hans adskillige oplevelser op til jul. En julekalender med 24 chokolader i. Snemænd. Pakkeleg. Juletræer. Drillenisser. Santa Lucia. En mormor med to rullekufferter. Vitello har mega travlt, og han glæder sig rigtig, rigtig meget.

Den anden bog er kortere og handler om, at Vitello godt ved, at det kun er de artige børn der får julegaver. Og han har ikke været rasende artig i år. Men hvis han nu køber en vidunderlig julegave til Mor og fortæller hende om den, så vil hun sikkert glemme alt det uartige og købe en masse vidunderlige julegaver til ham.

Skabeloner med julepynt, I frit kan hente

Billede af Vitello julepynt