
Tema / Leg og lær om kroppen
Gå på opdgalese i kroppens forskellige dele og funktioner med Annette Carlsens fine illustrationer. Med udgangspunkt i bogen "Kroppens ABC" kan I snakke om, hvor hjerte, hjerne og tungen er placeret på kroppen - både foran og bagpå.
Find plakater og kropsdele ved at klikke på linket her.
Sådan kan I gøre:
- Læs Kroppens ABC sammen f.eks. via en storskærm - enten inden eller samtidig med aktiveten nedenfor.
- Klip alle delene ud på arket med kroppens dele.
- I kan evt. laminere dem, hvis de skal holde længe
- Hæng billedet af pigen og drengen op på en væg.
- Lad børnene placere enkeltdelene på kroppen og fortælle, hvad de kan og hvorfor de skal sidde der. Brug evt. lærertyggegummi e.l. til at klistre delene fast med
Om bogen
Kroppens ABC skal give børn og voksne lyst til at gå på opdagelse i den krop, vi ”bor” i. Selvom vi kender vores krop så godt, kan vi stadig forundres over den, fordi den er så fantastisk, og fordi den fungerer på så mange overraskende måder.
Hvad er fx en Drøbel? Hvornår får du Gåsehud? Hvad bruger du Jern og Elektricitet til i din krop? Hvor mange Knogler har du i kroppen? Hvor mange gange slår dit Hjerte på et døgn? Sjove tegninger, korte forklarende tekster og inddragende spørgsmål lægger op til undersøgelser og gode samtaler med børn, der kan få tilfredsstillet deres nysgerrighed og lyst til at lære.
Quiz
Desuden kan I under bogstavet Q finde en quiz om kroppen. Svarene findes bagest i bogen.
God fornøjelse!