opslagstavle

Tema / Livet på college

Et nyt skoleår står for døren. Forventningsfulde og lidt nervøse træder tusindvis af unge mennesker over tærkslen til et nyt liv; en tid, hvor verden ligger åben, men hvor livets svære valg og store bekymringer også begynder at trænge sig på. Det er, som om alle farver er ekstra skarpe, alle følelser er ekstra store og alle udfordringer er ekstra uoverkommelige i en søgen efter, hvilken uddannelse man gerne vil have, og hvilket menneske man gerne vil være. 

 

Rigtig mange forfattere har skrevet om denne tumultariske periode, og her har vi samlet en række stærke romaner, der tager udgangspunkt i livet på campus med alt, hvad det indebærer af venskaber, kærlighed, fester, stram økonomi og lange lektiedage. 

 

Så ligegyldigt om du selv står over for en helt ny start eller ser tilbage på en svunden skoletid med gru eller med glæde, er der helt sikkert en historie for dig her.