
Tema / Lotte Kirkeby
Med fine registreringer og stille antydninger skriver Lotte Kirkeby om det at miste i alle livets aldre. Hverdagen gennemsyrer novellesamlingen ”Jubilæum” (2016) og romanen ”De nærmeste” (2019), men livets ventede og uventede tab bryder med den genkendelige dagligdag og indtager hovedrollen. Der råbes sjældent højt i Kirkebys noveller. Til gengæld får stilheden og en økonomisk brug af ord lov til at fylde siderne.
Foto: Lea Meilandt