Tema / Lydbøger til lufthavnen – spænding mens du venter

Sommerferie kan betyde mange timers venten i lufthavne. Vi har fundet nogle gode lydbøger til at gøre ventetiden udholdelig – du kan eventuelt fortsætte lytningen ombord på flyveren, så er du fremme, før du ved af det.

 

Sommermørke af Lone Theils

To danske piger forsvinder sporløst på Englandsbåden i 1985. Årtier senere dukker et foto af dem op, og den danske journalist Nora Sand rodes ind i en gammel sag med en engelsk massemorder. Suveræn krimi – den første i en serie – der også kan ses på tv til efteråret.

 

De blodgyldne – Dødløs af Namina Forna

Begyndelsen på en fantasyserie, der sætter tanker i gang om race, køn og seksualitet. 16-årige Deka finder ud af, at hun er en alaki – en kvindelig dæmon med særlige evner. For at flygte fra sin skæbne tilslutter hun sig kejserens hær, men hun opdager hurtigt, at intet er, som det giver sig ud for.

 

Det er et fucking eventyr af Eske Willerslev

DNA-forsker og eventyrer Eske Willerslev fortæller om sin fascinerende karriere og tager os med til bl.a. Sibirien og USA – rejser, der både har formet ham som menneske og ledt til ekstraordinære videnskabelige opdagelser. Fortællingen rammesættes af Karsten Pharaos fantastiske fortællerstemme.

 

Døgnkioskmennesket af Sayaka Murata

En lille, letlyttet roman om den japanske kvinde Keiko, der lever alene og arbejder i en døgnkiosk. Her føler hun sig hjemme i butikkens faste vagtplan og rutine-prægede arbejde, alt imens hendes familie og veninder forsøger at presse hende mod normerne om mand og børn.