Tema / Lydbøger til strandturen – når børnene passer sig selv lidt

Sommerferie kan betyde mange timers afslapning i solen. Det er hårdt arbejde at opnå den ønskede tan, så vi har fundet nogle gode lydbøger til strandturen for lidt ekstra selvforkælelse – fx lidt sizzling hot romance.

 

Sommerskandalen af Meredith Duran

Kvindeforførerren lord Michael de Grey må indgå ægteskab med en kvinde, som hans bror udpeger. Elizabeth Chudderley er indtagende, dejlig og foruroligende. Kan to passionerede gamblere forhandle pligtægteskab, når deres hjerter har andre fordringer? Til alle der elsker Bridgerton.

 

Call me by your name af André Aciman

17-årige Elio tilbringer sommeren med sin familie i deres hus i Norditalien og forelsker sig hovedkulds i familiens sommergæst, den lidt ældre studerende Oliver. Elio og Oliver udvikler ganske langsomt et forhold til hinanden, og det bliver en sommer i det smukke italienske landskab, de aldrig glemmer.

 

Det skete en sommer af Tessa Bailey

It Girl Piper Bellinger bliver efter en løssluppen fest i L.A. sendt til en forblæst fiskerby ved Beringshavet. Hun møder den sammenbidte kaptajn Brendan Taggart, der ikke har meget til overs for glitter og glamour. Hvad gør Piper, da hun begynder at tabe sit hjerte til Brendan og den lille fiskerby?

 

Visum af Lizzie O'Hagan

Maya har arvet sin fars luksuslejlighed i London. Jack har brug for et visum for at kunne blive i London. Med en pagt om ikke at blive forelskede og et proformaægteskab, virker alle problemer til at være løst - lige indtil Jack en dag begynder at date en anden kvinde. Sød slow-burn romance til sommervarmen.