Tema / Lydbogens historie

Der er ikke nogen tvivl om, at vi på eReolen er glade for lydbøger - og at vi ikke er alene. Det er vidunderligt at blive fortalt historier, man føler sig i godt selskab, selvom man færdes alene, og de passer perfekt i en travl hverdag, hvor der ellers ikke altid ville være den store tid til at sætte sig for sig selv med en bog.

Og faktisk viser undersøgelser, at læsere, der benytter sig af flere måder at læse på, også er dem, der læser mest. Ligesom børns læselyst i høj grad vækkes, når de læses højt for, mens de er små, kan lydbøger også være et middel til at tænde bogglæden hos unge mennesker, der har haft en svær start med læsningen, og som mangler litterære successer. Eller hos den voksne, der er kommet ud af sit læseflow, kan en lydbog sætte skub i lysten til historier på ny.

Alligevel opfatter mange i dag lydbogen som et moderne fænomen, der ligesom andre digitale medier truer den fysiske bog. Men i virkeligheden er den orale historiefortælling en ældgammel tradition, der trækker tråde mellem så vidt forskellige traditioner som musik, poesi, rim og remser. Selve mediet - i form af optaget lyd - har også udviklet sig i vidt forskellige former siden 1800-tallet.

Lydbogen har dog ikke altid været lige så handy, som den er i dag. Her kommer et kort oprids af lydbogens udvikling gennem tiden.

1888: Grammofonen blev opfundet af Emil Berliner, der efter utallige eksperimenter fandt frem til, at lyd bedst og mest praktisk kunne optages på flade, roterende skiver, hvori lydsporet indgraveres under indspilningen som en spiralformet rille, løbende fra kanten af pladen ind mod midten. Thomas Edison havde imidlertid opfundet den cylinderformede fonograf nogle år forinden, som havde gjort det muligt at lytte til en reproduktion af korte optagelser. Også Alexander Graham Bell, der et par år tidligere havde opfundet telefonen, bidrog til udviklingen ved at eksperimentere med voks i stedet for metalfolie på Edisons rulle, og han fik den endda også til at dreje rundt ligesom en optrækkelig urskive. Smart. De her fyre var altså slet ikke dårlige til at forbedre kommunikationen i de år! De to forskellige måder at afspille lyd konkurrerede i nogle år, men over tid var det dog Emil Berliners roterende skive, der vandt frem. Og hvor det i begyndelsen selvsagt ikke var muligt at indspille hele lydbøger, men kun nogle få børnerim og poesi, gjorde de tekniske fremskridt det med tiden muligt at afspille længere lydsekvenser.

1930-50'erne: I USA begyndte man at optage hele bøger elektronisk på grammafonplader - f.eks. Biblen, O. Henry og Edgar Allen Poe. Projektet var særligt tilegnet blinde, og efter Første Verdenskrig og Anden Verdenskrig voksede fokus på de auditive muligheder, så synsskadede veteraner og andre med synshandikap havde adgang til bøger. Teknikken nåede ikke til Danmark, inden Anden Verdenskrig brød ud, men efter krigen blev spolebåndet udviklet, hvilket gjorde det lettere at lave lydbøger herhjemme. I midten af 1950'erne blev det muligt gennem det nuværende NOTA (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) at låne lydbøger på spolebånd - de var dog rimelig tunge og kunne snildt veje op til 5 kg!

1960'erne: Kassettebåndet blev opfundet af Philips - og lydbogens lyse fremtid stod nu endnu mere klart. Kassettebåndene kunne snildt masseproduceres, havde væsentligt bedre lyd - og så var de en hel del lettere. Og så kunne de endda spole frem og tilbage! De første båndoptagere var stationære apparater, der krævede strøm fra en stikkontakt, men i 1970'erne kom transportable modeller, og i 1979 markedsførte Sony den første walkman. Man skulle dog være varsom, så ikke det hele gik i båndsalat, og man skulle i gang med en blyant og en hel del tålmodighed, så båndet kunne blive filtret ud.

1980'erne: CD'en - eller compact disc'en - et optisk medie, der kan lagre lyd, billeder, video og data - så dagens lys. CD-skiven kom på markedet i 1982 og erstattede hurtigt grammofonpladen, og da den først brød igennem, blev lydbogen også den oplagte underholdning til køreturen. Dog var den stadig en smule uhandy og lidt for følsom som følgesvend i discmanden. Ikke at den sag på nogen måde holdt ungdommen tilbage med at forsøge sig med discman og høretelefoner på cykelturen!

I dag: Med de seneste årtiers teknologiske gennembrud med smartphones og streaming, har lydbogen haft sit store gennembrud. Der bliver nyindtalt lydbøger som aldrig før, og gamle lydbøger digitaliseres fra bånd og cd, så de lettere kan afspilles på tablets og telefoner over hele landet. Lytterne er også blevet meget mere bevidste om deres lyttelæsning, og nogle lydbogsindlæserne danner store fanskarer. Også skuespillere, forfattere og andre kendte personer indlæser lydbøger, og mange af de mest populære titler udkommer hurtigt efter udgivelsesdatoen som lydbog. Det er dog stadig dyrt for forlagene at indtale bøgerne, og derfor er det stadig ikke alle bøger, der udkommer som lydbøger. Men heldigvis er det en hel del. 

Her har jeg fundet nogle mere eller mindre specielle lydbøger med forskellige typer af indlæsninger - f.eks. af forfatterne selv, nogle som en samtale, andre med skiftende eller dramatiske indlæsere, med fullcast eller med musik - og fra forskellige perioder, der siger noget om, hvor mange spændende muligheder der er inden for lydbogsindspilninger.

God fornøjelse!