Tema / Lyrikkens magt
Kan digte engagere deres læsere i samfundskritiske spørgsmål? I en tid med valgkamp i både Danamrk og USA, fyger meninger om samfundet gennem luften som gulbrune blade i den strideste efterårsstorm! Men hvordan kan litteraturen spille en rolle i den susende samfundsdebat?
Engareret litteratur er yt! Eller hvad?
Historisk har politisk litteratur ikke fået mange pæne ord med på vejen – især ikke i litterære kredse.
Nok talte litteraturkritiker og samfundsdebattør Georg Brandes i 1871 om, at litteraturen skulle sætte problemer fra virkeligheden under debat – en parole, mange af os formentlig har hørt i vores skoletid. Men for mange læsere og kritikere anses en direkte politisk brug af litteraturen for problematisk. For derved giver litteraturen angiveligt afkald på det, der gør den særlig: Litteraturen skal ikke noget, den skal ikke spændes for en vogn – nej, litteraturen er nok i sig selv.
Diskussionen om, hvad litteratur kan og skal lever i bedste velgående, og fx kan yngre, etablerede og velansete digtere som Peter Clement-Woetmann og Asta Olivia Nordenhof kaldes for samfundsengagerede. Og netop det begreb – ”engageret” – synes jeg, er langt mere interessant end ”politisk”, når det kommer til litteratur.
Sådan engagerer litteratur og ændrer vores blik
Engageret litteratur kan være eksplicit aktivistisk ved at påpege problemer og politisk ved at kræve konkret handling på samfundsmæssige udfordringer. Men engageret litteratur kommer i mange former og tonefald og kan være engageret ved at gribe ind i virkeligheden på mange forskellige måder.
Fx kan digte tale om virkelige fænomener på anderledes og mere uventede måder end eksempelvis journalistikkens sprog, og derfor kan poesi skabe en effekt hos sine læsere, som kan ændre læsernes blik på verden og måske følgelig deres adfærd i verden.
Det kan være i form af fortællerteknikker, som flytter læserens perspektiver væk fra sit eget og måske helt konkret peger på uretfærdigheder. Men det kan også være ved at beskrive verden, samfund, miljø og mennesker med kreative ord, billeder og metrik såvel som med metaforer, rim og rytme.
Det er alt sammen måder, hvorpå litteratur kan vise os verden på ny; genfortrylle den for os samt vække både vores forundring over, hvorfor verden er, som den er, og vores mulighedssans, dvs. vores evne til at forestilles os andre mulige og måske mere hensigtsmæssige måder, verden kunne være på. Og det må være første skridt på vejen mod handling.
Nedenfor finder du en række digtsamlinger, som jeg vil vove at påstå kan kaldes engagerede.
God læselyst!
Mathias Emil Stenrøs, eReolen & Husum Bibliotek