Tema / Månedens indlæser: Bent Otto Hansen

Hvis du er en af eReolens inkarnerede lydbogslyttere, har du helt sikkert tilbragt rigtig mange timer med Bent Otto Hansens stemme i øregangene. Hvad mange måske ikke ved, er at han også selv skriver, bl.a. har han udgivet flere digtsamlinger, og på eReolen kan du finde hans to romaner, "Mord på landsholdet" og "Bakken - noget om snakken, knæk nakken", som han selvfølgelig også selv har lagt stemme til.

På eReolen ved vi, hvor stor en del af lydbogsoplevelsen man kan takke indlæseren for, så vi sætter i denne og de kommende måneder ekstra fokus på de dygtige, danske indlæsere. Her har vi har stillet Bent Otto Hansen nogle spørgsmål, bl.a. om hvad den gode indlæsning er for ham, og nederst i artiklen kan du finde en håndfuld bøger, som han har indlæst og stærkt vil anbefale, at man selv får læst.

"Den gode indlæsning er den, hvor jeg har kunnet arbejde med stemmens klang, som jeg helst vil - og hvor der har været tilstrækkelig ro omkring mig til, at jeg kan bruge stilheden mellem linjerne og afsnittene som rytmemæssig effekt. Pauser er måske endnu vigtigere end ordene før og efter (sorry, forfattere)."

Hvad er den største udfordring, når du indlæser en bog?

"Den største udfordring er mig selv. Der er hele tiden og altid noget i vejen. Maven knurrer, stemmen hakker, teknikken driller, og det suser i vandrørene og banker i væggene. Jeg kan aldrig opnå det perfekte resultat, og derfor synes jeg aldrig, at det er godt nok. Heldigvis har jeg arbejdsgivere og lyttere til at komme med en second opinion - og de har indtil videre (7-9-13) været tilfredse nok til, at jeg har kunnet titulere mig som værende professionel indlæser."

Hvad er det bedste ved jobbet?

"Det bedste ved jobbet er at kunne få penge for at læse en bog. Det er lidt lissom mit aftenjob som foyermedarbejder på Det Kongelige Teater, hvor jeg får penge for at se skuespil og høre opera. Så lever man det perfekte kunstnerliv, hvor det gør knapt så ondt, at ens forfatterkarriere ikke blev hovederhvervet (hvorfor, Lars Bukdahl...hvorfor?)."

Hvad gør du for at forberede dig til en indlæsning?

"Jeg forbereder mig ved at læse bogen på forhånd og gøre mig nogle tanker om, hvordan stemningen skal være i lydbogen. Dernæst sørger jeg for at bo alene, så jeg ikke ødelægger den fede, ubrugte morgenstemme ved at tale med nogen. Og endelig puster jeg gennem et sugerør i en halvlitersflaske med lidt vand i, mens jeg nynner DET GAMLE TRÆ, OH LAD DET STÅ. Så er jeg klar til at lave de 78 minutter, min stemme kan klare på een dag. Gid jeg dog kunne indlæse længere hver dag. Det ville glæde... Arbejdernes Landsbank på Frederiksberg. Meget."

Kan man ligefrem komme til at leve sig for meget ind i en bog?

"Man kan godt komme til at indleve sig for meget i en bog, sådan at man stjæler oplevelsen fra lytteren. Der findes strengt taget to måder at indlæse på: den neutrale og den dramatiserende. Hvis man formår at lave stemmer og give handlingen ‘max gas’ - så kan man præstere noget, der er uforligneligt. Jeg er mere til den præmis, at det her i forvejen er noget rod: at læse en tekst højt, der ikke er skrevet specifikt med henblik på at blive “opført”. Jeg foretrækker at gengive, så lytteren og karaktererne og forfatteren kan mødes i et frugtbart kontrapunkt, og at de glemmer alt om mig. Ikke min stemme, men mig som indlæser. Så kan bogen leve. Synes jeg."

Hvilken lydbog er du særligt stolt af at have indlæst? – og hvorfor?

"Jeg er mest stolt af at have indlæst min egen VM-fodboldkrimi "Mord på landsholdet" fra 2002, hvor Peter Schmeichel og Laudrup og Morten Olsen medvirker, ganske ufrivilligt. Det var nemlig min første lydbog. Indspilningen fandt sted i en fin villa i Hellerup med lydtekniker og det hele. Gratis croissanter. Bogen blev ikke det springbræt til en forfatterkarriere, jeg havde håbet på - men den blev i stedet trampolinen til et job som indlæser af foreløbigt... ja, hvad... 300 lydbøger?"

Har du her på falderebet andre pudsige betragtninger om dit særlige arbejde?

"Jeg indlæste engang en krimi, der foregik i romertiden. Alle personerne hed noget med Maximus Plutonius eller Fikkus Dikkus...og det gjorde, at jeg måtte slide for at kunne forlige mig med, at der var tale om “rigtige” - omend fiktive - mennesker. Det var meget op ad de syv romerske høje, og man kunne vist godt høre, at jeg tog opgaven meget seriøst, især den del af det, der gik på at blive færdig. Omvendt må jeg have lydt så tilpas mørk og mandig i mælet, at det gjorde indtryk på en vis hr. Christiansen, der ledte efter den helt rigtige mandestemme til sin selvbiografi ‘Et liv på kanten’. Han valgte mig, for som han sagde: “Ham dér lyder som en rigtig jægersoldat!”. At jeg blev kasseret til sessionen og får angst ved synet af en vandpistol kunne B.S jo ikke vide - men så længe jeg kan lyde, som han vil have det, er det jo win-win for os og for lydbogen."

Herunder anbefaler Bent Otto Hansen nogle af de bøger, han selv har indlæst - og så er der de to romaner, han selv har skrevet. Dem og mange andre kan du desuden finde her.