Tema / Månedens indlæser: Paul Becker
Bog nr. 674. Det er nummeret i rækken af indlæsninger, som en af Danmarks mest elskede lydbogsindlæsere, Paul Becker, lige nu arbejder på. Selvom Paul Beckers debut som lydbogsindlæser fandt sted for Danmarks Blindebibliotek helt tilbage i 1979, skulle der gå hele 10 år, før han var helt tilfreds med sine indlæsninger. Han har dog altid fortalt historier: som gadegøgler, mimer, klovn og stuntman, men nu gør han det først og fremmest med stemmen.
Vi har taget en snak med ham om hans arbejdsglæde - og arbejdsskader, for det er åbenbart ikke kun i hans tidligere karriere som stuntman, at alvorlige erhvervsskader var en risiko. Da jeg spørger ind til, om han selv lytter til lydbøger, kommer svaret nemlig prompte.
"Nej, og det kender jeg ikke mange indlæsere, der gør. Vi kan ikke holde det ud, det er en erhvervsskade. Vi hører kun fejl, det bliver ulideligt," siger han, men indrømmer samtidig, at han bliver nødt til at lytte til sin egen indlæsning under arbejdet. Men han gør det også kun, fordi han er perfektionistisk og hele tiden forsøger at ramme den helt rigtige betoning og temposkift. Faktisk må omhyggeligheden og perfektionismen være nøgleord for Paul Beckers indlæsninger, hvilket også kommer også til udtryk i hans forberedelser til hver enkelt bog:
"Jeg vil altid gerne lave noget, der er ordentligt. Så jeg har hele bogen inde i hovedet, idet jeg går i gang, jeg har taget den til mig. Jeg har læst den med blyant i hånden, jeg har slået ord op, måske kontaktet forfatteren eller oversætteren, der kan hjælpe mig med alt det, jeg kommer i tvivl om - og det sker ofte. Det er ligesom filminstruktøren, der skal skyde sin film og nu skal få tempo og sceneskift til at forløbe, som man har tænkt sig.
Jeg smager på ordene og tager billederne ind, så jeg har personerne og sceneriet og handlingen på plads. Det er en ret grundig forberedelse for mig – ligesom en dirigent, der skal kunne sine noder, inden han går på podiet. Det er jo ikke mig, der skal blive overrasket, når der på side 300 afsløres, at morderen genkendes på sin lettere stammen. Man skal kende hesten, før man sætter sig op på den (ja, jeg rider nu og da). Og man skal kunne styre den. Man skal hele tiden have fat i tøjlerne i fortællingen, det er ikke den, der skal løbe af sted med dig. Det handler om tempo, pauser og variation. De er SÅ vigtige for en god lydbog.
Og du skal kunne skelne klart mellem den neutrale fortæller, og hvornår du er inde i hovedet på personerne, i direkte tale såvel som i dækket, indirekte tale og tanke.”
Når jeg spørger til, hvad den gode indlæsning er for ham, er han heller ikke i tvivl.
"Jeg er vokset op med radioen - som dengang var et og alt. Jeg sad med øret klinet mod højtaleren for at lytte til de der fantastiske hørespil og indlæsninger af fremragende danske skuespillere, både børnetime og for voksne. Så jeg fik tidligt en fornemmelse af, hvad den gode indlæsning kunne. Indlevelse, engagement, det at tage historien til sig og gøre den til sin. Vi ved jo alle sammen godt, hvem der er spændende at høre på. Engagerede og indlevende stemmer lytter man til på en særlig måde. Man skal ikke holde sig på afstand – så bliver det dødkedeligt. For mig at se er den neutrale indlæsning en illusion og i bedste fald en kedelig indlæsning, som kun de færreste - med dybt koncentrerede, blafrende ører - måske forvandler til billeder i hovedet."
Hvilke bøger er du særlig stolt af at have indlæst?
”Mich Vraas trilogi om Dansk Vestindien og slaveriet. Haabet, Peters Kærlighed og nu den tredje, Faith, som er på vej, synes jeg har været fantastiske at læse op. Og så bliver man klogere af de bøger! Jeg har jo selv læst historie på universitetet, og jeg elsker ny viden. Og så går Mich Vraa jo helt ud i ekstremerne med fortællerstemmen, hvor man rigtig kan lade sig føre med – jeg-personer er indlæserens yndlingshistorier! I virkeligheden er fortællekunsten jo oprindeligt mundtlig, og så blev den på et tidspunkt skriftlig. De bedste forfattere, der for alvor har rykket, er sådan nogle som fx H.C. Andersen, der pludselig introducerede talesproget og den direkte tale i sine bøger. Sådan nogle fungerer ofte bedst. Og så elsker jeg at læse gyserhistorier til børn - der kan man virkelig få lov til at folde sig ud."
Hvad er det bedste ved arbejdet?
”Det er at få penge for at læse gode bøger. Langt de fleste bøger er en spændende udfordring. Bøger er lige så forskellige som børn og skal håndteres forskelligt, nogle skal der distance til og ved andre skal man helt tæt på. Eftersom jeg elsker gode historier, er det et privilegium at få lov at formidle dem, og jeg føler, at det er et meget ansvarsfuldt job. Og så er det bedste også, når jeg får positive tilbagemeldinger fra lyttere, der synes, at det, jeg har lavet, er godt. Det er jo en ensom affære at læse op, og så er det jo så meget desto mere fantastisk, når lyttere henvender sig og siger, at de har været glade for indlæsningen.”
Herunder kan du finde nogle af de bøger, Paul Becker anbefaler som bøger, han særligt har nydt at arbejde med. Du kan også finde alle eReolens bøger indlæst af Paul Becker color:#0782C1">her color:#333333">.