Tema / Malene Ravn

Den 20. september udkom Malene Ravns nye roman I dine øjne, som er inspireret af hendes venindes slægtshistorie.

 

"Hovedpersonen Erik er skrevet over min venindes far, som jeg har ført mange samtaler med. Hans historie rørte mig så meget at jeg måtte skrive om den. Opvæksten i Aalborg i 30’erne og 40’erne satte dybe spor i ham. Han skammede sig sådan over at være uægte barn og halvt kinesisk, at han ikke fortalte sine egne børn om sin baggrund. Og hans mor, som var så sammensat: Hun var mildt sagt ikke verdens bedste mor, men hun insisterede alligevel på at være det, mor, trods modgang og fattigdom, hun interesserede mig meget. Og så er der selvfølgelig faren, Lai Fun, som blev udstillet i Tivoli og havde sine egne grunde til at tage til Danmark og til ikke at ville kendes ved sin søn. Jeg har skrevet på romanen i flere år, og den har fået sit helt eget liv – men den er også stadig et virkeligt lille barns og en gammel mands fortælling – ham der sidder på romanens forside med sin lille tøjkanin.”

 

Bogen kan læses på eReolen, hvor du også kan finde Malene Ravns andre bøger Mia, Det enste rigtige og Gadens stemmer

 

Malene Ravn, født 1971, debuterede i 2014 med romanen Det eneste rigtige, som i 2016 blev efterfulgt af den anmelderroste Mia. Ravn har er cand.mag. i dansk, retorik og sprogpsykologi og en fortid i radio- og tv-branchen. Hun har desuden virket som freelancejournalist i en årrække, og fra 2011-2013 skrev hun den faste spalte Ord i Politiken.

I 2011 arrangerede hun konceptet Guerilladigte, hvor hun i samarbejde med 150 danske digtere publicerede digte som annoncer og dermed gjorde Den Blå Avis til én stor udgivelse.