Tema / Martin Andersen Nexø

I denne uge ville den store danske forfatter Martin Andersen Nexø være fyldt 150 år. Det fejrer eReolen ved at sætte fokus på hans forfatterskab.

 

Martin Andersen Nexø er Danmarks store proletarforfatter. Han er blevet læst gennem generationer, og mange anser hovedværkerne “Pelle Erobreren” og “Ditte Menneskebarn” for at være blandt det ypperste, der er skrevet på dansk. Romanernes gruopvækkende skildringer af fattigdom og bundløs social uretfærdighed er stærke billeder af det danske samfund omkring år 1900, og hele forfatterskabet er båret af en dyb indignation på vegne af de dårligst stillede. Samfundskritikken ledsages imidlertid af en ukuelig optimisme og en stærk tro på, at de revolutionære kræfter i mennesket til sidst vil sejre.

 

Læs mere på Forfatterweb eller i Litteratursidens store tema om Nexø

 

Foto: Deutsche Phototek