Foto af Martin Riel

Tema / Martin Riel - barsk autofiktion fra frisindets skyggeside

Martin Riels nye roman "Trippet" udkom i foråret. I den forbindelse har vi spurgt ham, hvor han finder sin inspiration, og hvilke bøger han selv er vild med. 

Læs hans anbefalinger her.

Hvordan vil du beskrive dine bøger/din nyeste bog?

"Jeg skriver gerne med afsæt i virkeligheden. Derfor indeholder mine bøger ofte de autentiske navne og steder. I "Trippet" har jeg lagt min egen historie ned i en roman, men skriver i begyndelsen af bogen, at “Hvert eneste ord er sandt”. Dette kan være svært at tro på, men ikke desto mindre er det rigtigt."

Hvad har inspireret dig?

"Mit eget liv, som har været særdeles omtumlet, er min stærkeste inspirationskilde. Man kan sige, at jeg bruger mine omgivelser og især mine yngre år som motorvej for flere historier."


Hvilke 3 bøger anbefaler I, at vi læser – og hvorfor?

  • Henry Millers Stenbukkens vendekreds
  • Haruki Murakamis Kafka på stranden
  • Fjodor Dostojevskijs Brødrene Karamazov

"Alle tre bøger er gribende, sanselige og vidunderligt godt skrevet. Man bliver simpelthen ydmyg og lykkelig over at læse dem."