Tema / Mette og Murakami

Interview med Mette Holm, Haruki Murakamis danske oversætter.

I anledning af litteraturfestivalen Literature Exchange er oversætteren Mette Holm taget en tur til Aarhus for at optræde ved en række arrangementer, som omhandler hendes arbejde som oversætter fra japansk. eReolen møder hende til en snak om japanske Haruki Murakami, som hun har været fast oversætter for i flere år.

Da Mette Holm træder ind i caféen, bærer hun på en enorm taske fuld af bøger, som næppe mange andre har stående i reolen. Hun viser mig straks en kinesisk bog om madlavning i Murakamis forfatterskab samt et par manga-tegneserier om vin og gæringsprocesser. Selv om Haruki Murakamis bøger er spækket med talende dyr, underlige væsner og parallelle verdener, så er det ikke den del af forfatterskabet, som først og fremmest drager hans danske oversætter.

"Det der fænger mig mest er alle dagligdagssituationerne, og så alle referencerne, som åbner nye verdener. Det er alle passagerne, hvor hans karakterer stryger skjorter, laver mad, og beskrivelserne af deres påklædning, naturen og stederne, hvor fortællingen udspiller sig."

Det er ofte i stedsbeskrivelserne, at Murakami skaber en overgang til det fantastiske univers. I Mordet på kommandanten, som udkom i maj, bor hovedpersonen i et mærkværdigt hus, hvor det ind i mellem regner på den ene side, mens solen skinner på den anden.

"Han lægger hele tiden op til, at der findes to verdener, og i hans stedsbeskrivelser er der ofte en indgang til noget andet. Overgangene skrider, og virkeligheden ophæves. Sådan er det jo også i vores eget liv. Tænk på, hvad vi drømmer. Tænk på, hvad vi er i stand til at fantasere os frem til!”

Selv om Mette Holm har oversat Murakamis bøger i årevis, er der stadig sætninger som driller. Der er mange forskellige udfordringer forbundet med at oversætte fra et fundamentalt anderledes sprog. For Holm har det for eksempel været vanskeligt at oversætte overskrifterne på kapitlerne i Mordet på kommandanten.

"Jeg elsker hans kapiteloverskrifter, men de er også underfundige og svære at bevare. På japansk behøver man ikke at bruge stedord, så sætningerne kan stå meget åbne. Alt for åbne. Se lige den her overskrift for eksempel", siger Mette og giver sig til at læse op fra sin oversættelse af Mordet på kommandanten: "Det er lille, men hvis jeg fægter med det, trækker det blod ..."

Hun smiler og kommer med en forklaring: "På japansk står der egentlig blot "Lille, fægte, blod." Men det er jo meget åbent. På dansk kan jeg slet ikke gøre det lige så neutralt. Sådan noget kan være virkelig svært at formidle."

Alligevel er der noget i Murakamis sprog, der lægger sig tæt op ad Mettes eget. Da hun læste Norwegian wood (1987) på japansk for mange år siden, tænkte hun, at den bog kunne hun godt tænke sig at oversætte. Sproget passede til hende.

"Murakamis sprog er meget enkelt, og det er mit også. Hvis jeg oversætter mere komplicerede tekster, skal jeg anstrenge mig og finde sproget. Med Murakami er det meget ubesværet."

Et gennemgående træk ved Murakamis bøger er, at de står åbne for fortolkning, og de fleste er også udstyret med vidt åbne slutninger. Dermed efterlader Murakami sig mange huller, som det er op til læseren selv at udfylde.

"Det kan godt være frustrerende, men egentlig er Murakamis fortællinger måske netop bare et udsnit af virkeligheden. Historien fortsætter, når bogen er slut. Jeg kunne næsten ikke holde ud, da Kafka på stranden (2002) sluttede. Men det gør den jo heller ikke. Kafka er på vej tilbage til sit liv."

Murakamis bøger indeholder en flertydighed. Somme tider kan man næsten komme i tvivl om, hvorvidt de skildrede personer eksisterer i fiktionen, eller om selv de vigtigste begivenheder faktisk har fundet sted i romanen, eller om de i stedet er foregået oppe i fortælleren eller hovedkarakterens hoved.

"Murakami beskriver menneskets sind virkelig godt. Vores sind er flygtigt og dobbelttydigt, og vi har ofte en meget selektiv hukommelse. Ting forsvinder, og noget, vi tror har fandtes, har måske aldrig været der. Vi befinder os også selv i parallelle verdener."

Inden vi skilles, prøver jeg at lokke et par anbefalinger ud af hende, og det bliver tydeligt, at en række af Murakamis bøger står tilbage som særlige for hende. Men ofte af temmelig forskellige årsager.

"Jeg har altid været mest glad for Hardboiled wonderland og verdens ende (1985), som er en af Murakamis mest helstøbte romaner. Men den var jeg ret bange for at oversætte, da den er så kompleks. Der er lange passager i mørke, og det er enormt svært at oversætte, når man ikke kan se noget. Man kan simpelthen mærke, at han er lykkedes med at skabe mørke!"

De fleste af Murakamis bøger findes som lydbøger på eReolen, og her har Mette Holm naturligvis også spillet en rolle. Hun taler altid med oplæserne og indtaler alle bogens navne på deres telefonsvarer, så udtalen bliver korrekt.

"I Norwegian wood, som er indlæst for mange år siden, siger oplæseren mange af navnene forkert. Men den er guddommeligt indlæst, så fantastisk smukt." 

Vil du vide mere om Mette Holms arbejde som oversætter, kan du finde den fine, poetiske dokumentar DREAMING MURAKAMI på Filmstriben. Dokumentarfilmen følger hendes arbejde med at oversætte japanske Haruki Murakamis debutroman Hør vinden synge fra 1973. Filmen er fuld af referencer til Murakamis univers, så hvis du har læst en eller flere af den japanske forfatters bøger, kan du garanteret fange et par stykker!