Tema / Mine bedste læseoplevelser under coronakrisen

To af de bedste bøger, jeg har læst, imens jeg har været hjemsendt fra arbejde og fornøjelser, har været Mathilde Walter Clarks essaysamling Huset uden ende og Thomas Korsgaards noveller i Tyverier.  

Mathilde Walter Clark: Huset uden ende

Der er altid nye rum at gå ind i Mathilde Walter Clarks essaysamling – både bogstaveligt i det store, uendelige hus i USA, hvor forfatteren tilbringer sine somre som barn, og i de refleksioner Walter Clark indvier os i, i sine essays. Helt konkret tager Walter Clark os med til sit barndomshjem i St. Louis, hvor faren og hans nye familie slog sig ned, og hvor der skete et mord. Første lange essay er dermed en gruopvækkende true crime-historie, hvor hun optrevler både en forbrydelse og dele af sin egen familiehistorie.  

Herefter følger en række lige så velskrevede og tankevækkende essays, som handler om alt fra Kierkegaard til ligestilling og raceproblematikken i USA. Sproget er det hus, vi bor i, sagde Heidegger, og det hus er virkelig velmøbleret hos Matilde Walter Clark. 

Thomas Korsgaard: Tyverier

Jeg hørte Thomas Korsgaards novellesamling, indlæst af ham selv, mens jeg fjernede skvalderkål i min have. Det er noget nær det kedeligste og mest slidsomme, jeg kan komme i tanke om, men jeg var så godt underholdt af Tyverier. En novellesamling, som også indbyder til eftertænksomhed over alle de tyverier, vi - enten i overført eller konkret forstand - begår mod hinanden. 

En essaysamling, jeg altid anbefaler til andre

Jonathan Franzen: Hvordan man er alene
Man kan mene, at Franzen er en sur gammel mand, men jeg mener faktisk, han på sin egen pessimistiske facon gnider salt i samtidens største sår. Han angriber tendensen til, at vi zapper fra den ene aktivitet til den næste, at vi altid insisterer på at være "på" og glemmer, hvordan man er alene på en god måde. Men hold da op, hvor har mange af os nu prøvet at være meget mere alene det sidste stykke tid, end vi er vant til, og hos de fleste af os har det nok ført til en del tanker om, hvad det har gjort ved os. Og det er den selvrefleksion, Franzen dykker ned i. Han fordyber sig i sit eget liv og det, der er vigtigt for ham - og han gør det på en måde som er yderst interessant og vedkommende for andre.

/Maria Louise, eReolens redaktion