Tema / Mønsterbrydernes personlige historier
Nye livsfaser er ikke nødvendigvis synkroniseret med januars begyndelse. Alligevel lever vi med den kulturelle norm, at vi reflekterer over vores liv, planer, faser, svære valg mv., når vi står midt i en nytårstid. Ændringer i livsmønstre er noget mange drømme om, men når vi taler om mønsterbrydere, er det meget mere grundlæggende forandringer end f.eks. hvad angår et ændret kostindtags- eller motionsvanemønster. En mønsterbryder er en person, der bryder med et socialt mønster eller den sociale arv, og ofte opnår en højere social status end den, han eller hun er vokset op i. Denne evne kalder psykologer ofte for resiliens. For at kunne bryde med et negativt socialt mønster, skal man altså have en høj grad af resiliens og ofte have en god støtte og opbakning fra andre mennesker. Derfor er det vigtigt at fortælle historierne og de erfaringer mønsterbryder får, så flere mennesker kan forbedre deres livsvilkår.
Mønsterbrydere kaldes også mælkebøttebørn, fordi mælkebøtter kan klare sig under vanskellige vilkår og ligefrem kan vokse op igennem asfalt. Det kan være, at man er vokset op i et miljø præget af ringe øknomiske forhold, dysfunktionelle famileforhold, klientgørelse, vold, misbrug og ringe uddannelsesforhold mv. Børn der vokser i et sådant mønster er ofte omsorgssvigtede, og en del mennesker der har gennemlevet et brud med de sociale mønstre har beskrevet deres udvikling og erfaringer i biografier med stærke personlige historier, ligesom faglitteraturen inden for socialvidenskab især har behandlet emnet i en konstant voksende mængde videnskabelig litteratur. Den sociale arv er alle mulige former for erfaring, holdninger, træk, tilbøjeligheder og tankesæt som man 'arver' især fra sine forældre og de personer, der socialiserer og opdrager én. Når man bryder med alt det, hvad skal man så sætte i stedet? Hvis man f.eks. vokser op i et meget religiøst miljø og vender det ryggen, kan man føle sig meget ensom og ramt af en overvældende følelse af meningsløshed. Og hvis man netop nu er i gang med at bryde med sin sociale arv og ændre mønstre, så er det godt at have nogen, hvis liv man kan relatere til, hvis historier man kan lade sig inspirere af, for med den rigtige bog mellem hænderne (eller i ørerne) er man som bekendt aldrig alene.
Livshistorierne, jeg har samlet her, stammer fra folk som Lisbeth Zornig Andersen, Ahmad Mahmoud og Geeti Amiri.
Listen består af bøger med personlige historier i form af biografer med beskrivelser af hårde barndomme og overgangene fra barndom til ungdom og voksenliv med alle de senfølger og erfaringer, som personerne har gjort sig gennem livet. De beskriver, hvordan man kan klare sig på trods, og hvordan man kan bære sig ad med at ændre den sociale arv, som man er blevet født med. Historierne er ofte fortalt af personer, der nu er meningsdannere, sociale forkæmper eller på andre måder bruger deres stemme og deltager i den offentlige debat, og bruger deres personlige erfaringer til at skabe bedre muligheder for fremtidige mønsterbrydere. Kender du én, der har brug for at bryde med sit mønster og måske kunne have brug for en af disse bøger i sit liv?
/ Rasmus Riiskjær - Husum Bibliotek