
Tema / Når samfundet splitter
Blodets og kærlighedens bånd er noget af det stærkeste, der findes. De fleste vil gøre alt for at beskytte dem, de elsker. Men sommetider kan selv de stærkeste bånd brydes, når krig og konflikter splitter familier ad. Det ved personerne i disse bøger alt om.
Kærlighed og kampen for uafhængighed i Marokko
I The country of others møder vi franske Mathilde, der forelsker sig i den marokkanske mand Amine, der kæmper i den franske hær under 2. Verdenskrig. Efter befrielsen flytter de til Marokko, hvor Amine har arvet et stykke jord af sin far, men landet er præget af fattigdom og spændinger i kampen for uafhængighed. Slimani skriver smukt om kultursammenstød og undertrykkelse, om forelskelse og ulykke, om at være en fremmed i sit land og kæmpe for sin frihed.
Familiedrama fra Den Cubanske Revolution
Da hendes bedstemor dør, må en cubansk-amerikansk kvinde rejse til Havana for at finde sine rødder - og en familiehemmelighed, der har været skjult siden revolutionen i 1950'erne. Next year in Havana er en gribende familiehistorie om to kvinderskæbner, der er uløseligt forbundet med Cubas historie, og en kærlighedshistorie om identitet og mod.
Splittelse på Cypern
I 1974 på Cypern mødes to teenagere fra hver sin side af den splittede ø - den ene er græker og kristen, den anden er tyrker og muslim. Mange år senere sidder 16-årige Ada i London. Hun har aldrig været på Cypern, hendes forældres fødeø, men nu sætter hun sig for at komme til bundt i familiens hemmeligheder. The Island of Missing Trees er en magisk fortæling om at høre til, om identitet, kærlighed, naturen og om fornyelse.
Find flere gode bøger om famlier, der splittes af krig, revolution og politiske uroligheder i listen herunder.
Rigtig god læselyst,
Nanna, eReolen