Tema / Når tiden skrider

Vi er vant til, at livet går - sekund for sekund, minut for minut og så videre. Konsekvens følger handling, og vi bevæger os fra en yngre tilstand til en ældre tilstand. Livet har sine overgange, men de kommer i en forudsigelig orden.

Men hvad nu hvis tiden ikke opførte sig helt som forventet?

Litteratur har alle dage været en leg med tiden på et eller anden plan - hvor meget sker der mellem kapitlerne? Mellem linjerne? Hvor hurtigt kan tiden gå i løbet af ganske få ord? Men der er også romaner, som griber mere håndgribelig fat i tiden. Og vrider lidt i den, klemmer den sammen, klipper den af.

Jeg har fundet en samling romaner til dig, der er fascineret af tidens gang - og især tre stykker, der griber den vidt forskelligt an.

Den som han peger på

Hvis man leder efter tid, er det svært at komme uden om tidsrejser - men her er til gengæld en noget anderledes en af slagsen: en seriemorder-fortælling. Under Depressionen i USA finder Harper Curtis et mystisk hus, som synes at kræve en række kvinders død - og giver ham muligheden for at rejse i tiden med det formål at dræbe dem. Det er de perfekte forbrydelser, spredt ud over 60 år.

Men i 1989 fejler han sit forehavende, og Kirby Mizrachi overlever. I de efterfølgende - og de foregående - år går hun på jagt efter Curtis. Lauren Beukes kombinerer to meget forskellige typer af romaner og får et særegent, men også stemningsfuldt og spændende resultat ud af det med "Den som han peger på".

Arlena Hardcastles syv dødsfald

Krimier er ofte meget stringente fortællinger - de bevæger sig fra en forbrydelse igennem opklaring og til anholdelsen af den skyldige. Stuart Turtons krimi går dog noget anderledes til plottet. Umiddelbart er det en klassisk puslespilskrimi, der foregår på godset Blackheath - Aidan Bishop vågner op til lyden af kvindeskrig.

Der er sket et mord, og Aidan må løse det - men han sidder fast i tiden og genoplever den samme dag igen og igen; men hver gang i en ny krop. På den måde væver han sig ind og ud af både sin egen og mordets historie - og der er stadig et puslespil, der skal lægges, men det er betydeligt mere kompliceret end i en normal krimi.

Forestillinger om Ana Ivan

I Mikkel Rosengaards roman er det ikke så meget tiden som tidsopfattelsen, der sættes spørgsmålstegn ved. Fortælleren møder den rumænske kunstner, der har lagt navn til bogen - og det er hende, som går op i tiden og den måde, vi som samfund har lagt den i rammer. Et traume har gjort, at hendes egen oplevelse af verdens bevægelse er ganske anderledes, og hun kæmper med at få de to ting til at hænge sammen. Det betyder, at hun kaster sig over eksperimenter med tiden, som truer med at opsluge hende - og vor hovedperson, der hører hendes historie.

Tiden kan manipuleres, og især i bøgerne. Herunder finder du et udvalg af andre værker, der tager læseren med på udflugter ned ad tidens flod.