Død bro

Tema / Når verden går under

Det kan måske virke mærkeligt. Men midt i pressemøder, vaccinationskonspirationer og daglige optællinger af smittede er jeg stadig lige begejstret for dystopiske fremtidsfortællinger som første gang, jeg åbnede Stephen Kings The Stand.

 

Har jeg først åbnet dem, kan jeg ikke slippe dem igen; bøger, hvor verden er gået under, og menneskeheden (stor som lille) nu kæmper en kamp enten for at overleve eller for at genoprette en normalitet. Ikke særlig overraskende har jeg også altid haft et ømt punkt for katastrofefilm.

 

Filmatiserede dystopier

Derfor er jeg også stor fan af, at flere af de store dystopiske romaner efterhånden er blevet filmatiseret - enten som helaftensfilm eller længere serier. Det er simpelthen rendyrket underholdning til en træt januaraften, hvor vinterferien føles, som om den ligger år ude i fremtiden. Og så kan man jo samtidig bruge lidt tid på enten at frustreres eller glædes over de handlingsforløb og detaljer, der enten er anderledes eller direkte videreført i processen fra bog til skærm.

 

Herunder har jeg samlet nogle af mine yndlingsdystopier, der også er at finde i enten film- eller serieudgave. De fleste i en ganske hæderlig udgave (og nogle slet ikke - men det er jo næsten en del af fornøjelsen!)

 

God fornøjelse/

Mie, Viborg Bibliotekerne