Tema / Når videnskaben går galt
Videnskab er en omstændig affære - teser skal opstilles, efterprøves og testes om og om igen, indtil man med en vis rimelighed kan stole på resultaterne. Det er en metode, som forsøger at tage højde for de omvandrende fejlkilder, som mennesker er. Så der er ikke noget at sige til, at det går galt nu og da. Og slet ikke i skønlitteraturen, der har det med at springe over de lange timer med tal og tanker og tests og i stedet gå direkte til resultaterne.
Jeg har fundet fem romaner, hvor de videnskabelige knytnæver sidder lidt for løst, og folk kommer til at betale prisen.
Timeline
Tidsrejser er ikke noget, der findes endnu. Heldigvis, fristes jeg til at sige, for i fiktionens verden er det sjældent noget, man giver sig i kast med, uden det ender galt. Det er Michael Crichtons "Timeline" et godt eksempel på. Crichton er mest kendt for den katastrofale dinosaur-park, men her sender han en gruppe studerende tilbage til middelalderen, en fortid, der måske eller måske ikke er vores egen. De skal forsøge at bringe deres professor tilbage, men havner midt i voldsomme krigshandlinger.
Kimære
En kimære er både et mytologisk væsen og inden for biologien en organisme, der har blandede celler fra forskellige arter. Så titlen afslører lidt om handlingen i Gert Nygårdshaugs økothriller. Her befinder vi os dybt inde i Congos regnskov, hvor noget er begyndt at ske. En aggressiv gorilla bliver slået ned. En landsby bliver udryddet af en mystisk sygdom. Noget spreder sig i junglen, som kan komme til at ramme hele verden, og en gruppe forskere står overfor en stor udfordring.
Metusalemgenet
Videnskaben handler om at flytte grænserne for det mulige - i Michael Lyckes "Metusalemgenet" handler det om, hvor grænserne er for liv. Hvor tætte er vi på at gøre det evigt? Det spørgsmål efterforsker videnskabsjournalisten Noah Safran, hvilket bringer ham til en kongres i Paris. Men det viser sig snart, at han er kommet uden for sine egne trygge grænser - en dansk forsker bliver slået ihjel, en tidligere ansat i et genteknologisk firma bliver tømt for blod og udstillet og nogen stjæler Safrans papirer. Der er tydeligvis stærke kræfter i spil på jagt efter koden til det evige liv.
Antropocæn
I Sven-Åge Westphalens "Antropocæn" kommer truslen fra en overraskende side: mobilstråling. Verden præges af computernedbrud, og mennesker dør, fordi kritiske systemer svigter. En lille gruppe forskere arbejder på at bevise truslens årsag og omfang - men de modarbejdes af magthaverne.
Manden som elskede Sibirien
Den sidste titel her på listen er lidt anderledes end de andre - den er nemlig kun delvist fiktiv. Roy Jacobsen og Annelieze Pitz' "Manden som elskede Sibirien" bygger på den tyske videnskabsmand Fritz Dörries’ erindringer. I slutningen af 1800-taller rejste han rundt i Sibirien for at indsamle prøver på flora og fauna. Fortællingen om de rejser er på den ene side fyldt med skønhed, men på den anden side en beskrivelse af, hvor grusom og ødelæggende opdagelser kan være.