
Tema / Nervepirrende thrillers
Mange elsker gode lange krimiserier – det kan jeg også godt selv lide. Men det er nu også dejligt ind i mellem at springe om bord i en bog, som står alene.
Man kan bare gå i gang, uden at skulle tjekke op på om det er en del af en serie. Og om man nu har fået fat i den første så. Eller står man måske med bind 4 i hånden? Jeg synes selv, det kan være ærgerligt at forelske sig i en bog på hylden for så at opdage, at den er en del af en lang serie. Så skal jeg ligesom have læst de første i serien først, for ellers misser jeg måske noget af den bagved liggende historie ...
Så her har jeg fundet nogle gode thrillers frem, som du kan læse uden at skulle igennem flere bøger for at få et godt gys.