Tema / Noget, der ligner Bridgerton

Ser du også med, mens Daphne Bridgerton og Simon Basset danser rundt om hinanden i den nye serie Bridgerton på Netflix? 

 

Lige nu er serien, der foregår i starten af 1800-tallet og handler om otte søskende, der søger kærligheden og lykken i Londons højere samfundslag, utrolig populær i Danmark. Serien er baseret på en bogserie af samme navn skrevet af den amerikanske forfatter Julia Quinn, og vi har den heldigvis på eReolen Global, hvis du gerne vil blive i universet lidt endnu.

 

Når du er klar til at forlade Bridgerton, har jeg fundet nogle bøger frem, så du fortsat kan opleve en verden, hvor adelighed, begær og kærlighed går hånd i hånd.

Fra fjendskab til ægteskab

Der er ikke noget som en god historie, hvor forholdet mellem de to hovedpersoner begynder meget anstrengt, men senere blomstrer til et kærlighedsforhold med en god del passion oveni. Det er også præmissen for mange af de bøger, jeg har fundet her. De foregår allesammen i en tid, hvor man skal agere efter specifikke sociale regler og samtidig undgå at blive forelsket i den meget flotte, velhavende mand, man ikke kan udstå.

 

/Emilie, eReolen