Noget, der ligner House of Cards

Tema / Noget, der ligner House of Cards

November står i politikkens tegn, og i sidste uge sad hele verden på kanten af stolene, da USA skulle finde sin nye præsident. Det blev dramatisk og beskidt lige til det sidste (og lidt længere end det).


Derfor har jeg også valgt at se House of Cards, der er politik, når det er allermest gribende og korrupt. Jeg var i hvert fald chokeret over at se et politisk drama, hvor dét at skubbe nogen ud foran et tog er en holdbar løsning på problemerne.   

 

Men jeg stopper ikke der, for jeg har selvfølgelig fået blod på tanden efter mere af den slags, og det har jeg fundet i bøgernes verden.

Politik, korruption og afpresning

Måske vidste du i forvejen, at House of Cards er baseret på en bog af Michael Dobbs og handler om et britisk parlamentsmedlem, der tager beskidte midler i brug for at kunne stige i graderne. Dén har jeg fundet frem, så du kan læse bogen bag serien her på eReolen.

 

Jeg har også fundet en række andre bøger, der alle fokuserer på de politiske magtkampe - mange af dem med en hel del drama og korruption oveni.

 

/Emilie, eReolen