Tema / Noget, der ligner The Last Of Us

Tv-serien ”The Last of Us” er baseret på det populære computerspil af samme navn og foregår i en post-apokalyptisk fremtid. En svampevirus har spredt sig over verden og forvandler folk til zombie-lignende væsner. Få overlevende gør alt, hvad de kan, for at redde menneskeheden.

Verdens bedste computerspil

Da zombiespillet ”The Last of Us” udkom i 2013, tog det spilverdenen med storm. Aldrig før havde et computerspil leveret en så gribende historie med så veludviklede karakterer. Det indeholder også meget mere end den klassiske, dystopiske zombiehistorie, som vi har set så mange gange før. ”The Last of Us” er en hjerteskærende overlevelseshistorie og handler om menneskelige relationer - om hvordan de udvikles i en barsk verden samt om kærlighed og sorg. Spillet har også vundet et væld af priser og bliver omtalt som et revolutionerende mesterværk og som det bedste computerspil, der nogensinde er lavet.

 

Tv-serien er (selvfølgelig) også fantastisk, og er er du vild med serien eller spillet, vil du helt sikkert kunne lide en af disse bøger!

 

God fornøjelse!

/Kajsa