Tema / Noget, der ligner Michael Katz Krefeld

Michael Katz Krefeld er en af Danmarks mest populære krimiforfattere, og han har modtaget flere priser for sine bøger, der er udgivet i over 20 forskellige lande.

 

Som manuskriptforfatter til en række danske tv-serier ved han alt om plot og spændingskurver, og hans skrivestil er realistisk og har et filmisk præg. I modsætning til mange andre skandinaviske krimiforfattere er Michael Katz Krefeld ikke interesseret i at skabe socialpolitisk debat med sine bøger. Hans historier har i stedet fokus på, hvad der er på spil for de enkelte karakterer i krimiintrigen.

 

Har du læst alle hans bøger og er på udkig efter noget lignende, så er der hjælp at hente her.