Tema / Noget, der ligner Stephen King

Den amerikanske forfatter Stephen King's bøger er ekstremt populære og blandt de bedst sælgende nogensinde på verdensplan. Gyserforfatteren kan helt sikkert noget, når det kommer til at opbygge en ildevarslende stemning og skabe helstøbte portrætter af sine figurer. 

 

King har nogle særlige skriveteknikker, som han benytter sig af, når han skriver. Allerede i 'Carrie', bruger han teknikken med at indsætte tilsyneladende virkelige artikler fra blade og aviser, som beskriver episoder, der sker i romanen. Ligeledes bruges uddrag af erindringsbøger fra de overlevende fra Prom-night til at fortælle for at opbygge troværdigheden og spændingen (suspensen). Effekten er, at man som læser overvældes af en følelse af, at det hele virkelig er sket. Og det gør bare historien endnu mere uhyggelig.

 

Når man har en yndlingsforfatter, synes man naturligvis aldrig, at andre skriver på helt samme måde, og sådan er der nok mange, der har det med Stephen King. Alligevel kan man godt finde forfattere, der har lidt af Kings stil i sig, hvad enten det er gyset, de gode portrætter eller skrivestilen, de har til fælles.

Her har vi i hvert fald samlet en god bunke e-bøger og lydbøger, som minder om Stephen Kings forfatterskab.