Tema / Ny podcast: Kh underlivet

Hvis du kunne, er der så noget, du gerne vil spørge dit underliv om? Hvis der er, så er du kommet til den helt rigtige brevkasse. For det er netop, hvad Kh Underlivet er − en brevkasse mellem dig og dit underliv.

I hvert afsnit får værten og journalisten, Emma Libner, besøg af en ny person, der, med sin faglighed og erfaring bidrager til et afslappet, ærligt og ikke mindst oplysende samtalerum om kvinders underliv. Emma Libner, som står bag Instagram-profilen kh_underlivet, er kropsaktivist og har en mission. Hun vil skabe kulturel frigørelse og aftabuisere menstruationen.  I en underholdende og oplysende cocktail får du svar på alt lige fra underlige og irriterende smerter til imponerende facts i krydsfeltet mellem køn, krop og seksualitet.
 

Giv serien et lyt og få svar på alle de spørgsmål, du måtte have til dit underliv.