Tema / Nyt år, nye begyndelser

Regnskabet gøres op

Endnu et år er gået, juleanden er for længst fordøjet, og nytårets glimmer og glamour er ryddet af vejen.

Denne der underlige følelse af lige dele lettelse og tristhed over julens afslutning sidder stadig i kroppen, men trods vemodet er starten på det nye år samtidig en kærkommen lejlighed til se fremad og gøre status over hverdagen. Får jeg set mine venner nok? Fungerer parforholdet, som det det skal? Oplever jeg nok? Burde jeg rejse mere?

Måske skal 2019 være året, hvor vi begynder på en frisk, kaster os ud i nye eventyr og får gjort alt det, vi ikke nåede sidste år. Muligheden foreligger i hvert fald. 

 

Nye begyndelser i romanernes verden

Vi kan selvfølgelig også bare nøjes med at læse om andres nye begyndelser – og dem er litteraturen proppet med! Tag f.eks. Vibse, den midaldrende gymnasielærer, der i romanen Bjørn flytter til vildmarken i Sverige for at finde et nyt ståsted i livet. Eller den kendte forfatter i Zahir, der forlades af konen og må ud på en kompliceret rejse for at finde hende – og sig selv.  

I Release gør den homoseksuelle Adam oprør mod sin dominerende og fordømmende far og forandrer sit liv på godt og ondt. I En gentleman i Moskva skal Grev Alexander Rostov vænne sig til et nyt og mere simpelt liv som tjener oven på Den Russiske Revolution.

 

Alle romanerne på listen herunder handler om nye begyndelser og forandringer, som du kan lade dig inspirere eller afskrække af her på årets første dage.

God læselyst!