Tema / Nyt design på eReolen Go!

I dag lancerer vi et spritnyt design på eReolen Go - vores side med e-bøger og lydbøger til børn og unge. I det nye design er der skruet op for farverne, ligesom vi har lavet helt nye og flotte ikoner til de populære kategorier på forsiden. Det nye design byder også på fem helt nye kategorier, som børnene kan lade sig inspirere af, når de skal finde deres næste læseoplevelse.

 

De fem nye kategorier på eReolen Go er:

Serier – kategorien samler alle de serier, der findes på Go
Science fiction
Fakta – kategorien samler alle fagbøger til børn og unge
De blå – i denne kategori finder man alle de e-bøger og lydbøger, som altid er tilgængelige for udlån
Sprog – kategorien samler alle bøger på andre sprog

 

Dertil kommer de 11 andre kategorier; sport, humor, gys, kærlighed, fantasy, venskab, historie, spænding, letlæsning, dyr og eventyr. 

 

Det nye design giver også mulighed for endnu mere formidling, og som noget helt nyt er det nu muligt at høre lydprøver på den nye forside på eReolen Go. Derudover giver den nye forside plads til endnu flere nyheder og karruseller med e-bøger og lydbøger, der kan inspirere børnene til, hvad de skal læse eller lytte til næste gang. 

 

Lyder det som noget for dine unger? Så skynd dig at klikke ind og se det hele her eller download app'en til mobil eller tablet via App Store eller Google Play!