Tema / Nyt login på eReolen

Tirsdag d. 29.11 opdateres loginfunktionen på eReolens platforme – hjemmesiderne ereolen.dk og ereolengo.dk samt appsene eReolen og eReolen GO! eReolens tjenester lukkes kl. 00:00 og forventes at være klar igen senest kl. 07:00
 

I appsene kan allerede downloadede titler anvendes, men ellers er alle funktioner ude af drift.

Den nye loginfunktion

Når du logger ind med bibliotekslogin på ereolen.dk eller ereolengo.dk, bliver du efter opdateringen ført til en ny, ekstern loginside. Du kender den måske allerede fra dit bibliotekets hjemmeside.

 

Her vælger du som hidtil dit bibliotek på en liste og logger ind med det lånernummer, du anvender på dit bibliotek samt pinkoden.

 

Det nye login på eReolens hjemmesider er en såkaldt ”Single Sign On”-løsning, som gør det muligt at skifte til en anden bibliotekshjemmeside uden at skulle logge ind på ny. Du kan f.eks. skifte til Filmstriben, Bibliotek.dk eller din lokale bibliotekshjemmeside.

 

Bemærk, at hvis du logger ud af eReolen, skal du for en sikkerheds skyld huske at lukke din browser helt.

Kontakt biblioteket i din bopælskommune, hvis du ikke kan logge ind på eReolen

Det er biblioteket i den kommune, du bor i, der giver dig adgang til eReolen og bestemmer, hvor mange bøger du kan låne.

 

For at du kan få adgang til eReolen, skal du være oprettet som biblioteksbruger i og logge ind fra den kommune, hvor du bor.

 

Når du logger ind, modtager eReolens hjemmesider og apps normalt information fra dit bibliotek om, hvilken kommune du kommer fra. Hvis informationen mangler, kan vi ikke logge dig ind, og du vil blive afvist. I så fald skal du kontakte biblioteket i din kommune, som vil kunne opdatere dine oplysninger, så du kan benytte eReolen.

 

Bemærk, at der kan gå op til én time, efter dit bibliotek har opdateret oplysningerne, før du kan benytte eReolen.