
Tema / Øjenvidner til verdenshistorien
"Der holdt en turistbus fra Svebølle turistfart parkeret med spor af granatfragmenter på siderne.
Hvordan den er endt i Mosul ved kun guderne. Vi var langt lange væk fra Svebølle den dag.
Den bagende sol stod over os, vi havde støv i næseborerne og halsen og stanken af sved og død hang i luften."
Citat: Med åbne øje : fortællinger fra verdens brændpunkter af Rasmus Tantholdt
Udenrigskorrespondenterne. Vi kender mange af dem fra de daglige nyheder, hvor de sender rapporter hjem fra hele verden til os danskere. Jeg sidder tit og tænker på, at det må være et utroligt hårdt, men også spændende job at være der, hvor verdenshistorien udspiller sig for øjnene af en. Så hvordan kan man som menneske være vidne til krig, katastrofer, sult og undertrykkelse og stadig bevare en professionel distance? Det forsøger en række af Danmarks allerbedste udenrigskorrespondenter at give svar på i disse bøger. Samtidig er det et indblik i nogle af verdenshistoriens store begivenheder såsom Berlinmurens fald, Det arabiske forår, konflikten mellem Israel/Pælastina og meget mere.
/Rikke - Gladsaxe Bibliotekerne