Tema / Oldtidens Game of Thrones

Foto: Emilia Therese

 

Har du mod på en gammel, græsk tragedie? Nå, ikke? Det er nok ikke lige den genre, der bliver udlånt allermest her på eReolen, men måske går du glip af noget. Jeg var i sidste uge i Aarhus Teater og se Orestien, der som bekendt er skrevet af tragediedigteren Aischylos ca. 525 – 456 f.Kr. Uha, det lyder lidt tørt, meget gammelt og temmelig teksttungt, tænker du nok. Og ja, Orestien er nok alle de ting, men den er også en virkelig saftig historie om hævn, intriger og mord! Det skortede virkelig ikke på drama og action, og hovedpersonerne faldt døde om på stribe.

 

Hævngerrige isdronninger

På den måde var det faktisk meget som at se Game of Thrones, og det er tydeligt, at George R. R. Martins Cersei Lannister, dronningen af ondskab (nårh ja, og af The Seven Kingdoms) er stærkt inspireret af Aischylos' dronning af Argos med det mundrette navn Klytaimnestra. Begge kvinder er blottet for al den sentimentalitet, man ellers kunne forbinde med kvinderollen. De er derimod magtsyge, skrupelløse og ikke mindst hævngerrige!

De gamle græske tragedier har ry for at være meget komplicerede, men det er egentlig ikke så slemt, når man lige kommer i gang. Faktisk kan jeg huske, at jeg som barn fik genfortalt plot fra gamle, græske tragedier af min far, når vi kørte bil. Og jeg var vild med det! 

 

Orestien - kort fortalt

Så altså, Orestien går sådan her: Kong Agamemnon vender hjem til Athen efter ti års felttog mod Trojanerne. Han har indtaget Troja (tricket med hesten, husker du nok) og medbringer desuden sandsigersken Kassandra som sin fange, slave, elskerinde ... kald det, hvad du vil. Så han er egentlig ganske godt tilfreds med sig selv. Det er hans kone, førnævnte Klytaimnestra, til gengæld ikke, for på vej mod Troja ofrede Agamemnon deres datter til guderne for at få lidt vind i sejlene. (Men helt ærligt, hvorfor skulle han overhovedet have sin mindreårige datter med i krig?) Så dronningen er rasende, forståeligt nok, men som en ægte dronning af manipulation viser hun det ikke, før hendes mand intetanende tager et bad, og hun slår ham ihjel. Velkommen hjem, skat. Kassandra ryger i samme omgang, og dronning Klytaimnestra er nu alene på tronen - dog sammen med sin elsker Aigisthos, som også havde et horn i siden på kongen pg.a. noget med hans brødre, som blev lavet til gryderet, men det er en sidehistorie. 

Hævnen vil dog ingen ende tage, for nu vender Orestes (som vel egentlig er hovedpersonen her) hjem fra landflygtighed for at hævne sin far ved at myrde sin mor (og hendes elsker, selvfølgelig). Det får han hurtigt klaret, dog med en anelse flere samvittighedskvaler end hans mor lagde for dagen. Men nu må det være nok, mener guderne, og retfærdighedens gudinde Athene griber ind. Lidt sent, kunne man indvende, men guderne har tilsyneladende nok at se til. 

Jeg siger ikke, hvordan det hele slutter, men det er i sandhed en opbyggelig slutning, som faktisk i disse valgkampsdage er meget aktuel at dvæle lidt ved. 

 

Har du fået mod på at læse Orestien eller en af de andre fantastiske GoT-fortællinger fra oldtiden, så har jeg samlet nogle stykker herunder. Ellers kan du sende en mail til mig (eller min far), så giver vi gerne et kort resumé. 

God fornøjelse!