
Tema / Online-læsekreds med Sanne Munk Jensen
25. maj 16.30-18.00 kan du deltage i en åben onlinelæsekreds, hvor diskussionen drejer sig om Sanne Munk Jensens seneste roman Au pair, som hun har skrevet sammen med Kim Fupz Aakeson. Efter at bogen er diskuteret i læsekredsen, får den virtuelt besøg af Sanne Munk Jensen, som vil svare på alle de spørgsmål, der er.
Om bogen "Au Pair"
Au pair handler om Irene, der drager fra hjembyen Ribe til Hellerup for at arbejde som au pair hos en rig familie. Her får hun indblik i en tilværelse, som hun altid har drømt om. Men en række oplevelser vender op og ned på drømmen, og det hele kulminerer i, at Irene må træffe en beslutning om, hvem hun er, og hvad hun vil i fremtiden.
Hvor og hvordan?
Læsekredsen afholdes af formidlerne Anna og Britt, og den er både for dig, der læser meget i forvejen og dig, der ikke læser så meget. Alle er velkomne, så tøv ikke med at tilmelde dig ved at sende en mail til Anna på anru@norddjurs.dk.
Tilmelding senest 10. maj.