Tema / Oplev naturen gennem en god roman

I de fleste romaner møder man beskrivelser af naturen i en eller anden form. Nogle gange springer jeg disse beskrivelser over, for jeg synes ind i mellem, de kan tage farten ud af historien. 
Men andre gange dykker jeg ned i dem og lader mig føre rundt i dybe skove, over grønne enge og ned under havets overflade til nye verdener. 

 

Tilbage i 1870’erne blev det meget moderne at skrive naturen ind i litteraturen. Denne tendens er bestemt ikke glemt i nutiden – der er stadig meget natur i de danske romaner. 

Jeg har fundet et udvalg frem, som tager læseren med på en rejse gennem alle naturens facetter. Det er primært nogle ældre værker, som virkelig leverer nogle smukke naturbeskrivelser.

God fornøjelse med læsningen!

/Lone, Esbjerg bibliotek