Tema / Oplev Tamora Pierce live - online
Fantasyforfatteren Tamora Pierce kan opleves i en online "Ask Me Anything" fredag 18. september kl. 21.15-23.15 under Esbjerg Fantasyfestival, der i år afholdes digitalt.
Tamora Pierce har skrevet en lang række fantasyserier med stor psykologisk dybde, der primært portrætterer pigehelte. Tamora Pierces historier er virkelig spændende og egner sig bedst til at læse i den seriemæssige rækkefølge, de er skrevet, så de for alvor folder sig ud og giver læseren en rig og solid læseoplevelse.
Generelt er det, der kendetegner Tamora Pierce, en gudbenådet sans for at skabe historier, som person- og spændingsmæssigt fungerer forbilledligt. Hun er ikke den, der eksperimenterer genremæssigt, men er til gengæld konsekvent med sin struktur.
Få adgang til online-arringementet med Tamora Pierce på Esbjerg Fantasyfestivals hjemmeside her: http://fantasyfestival.esbjergkommune.dk/da-dk/program
Læs mere om forfatteren på forfatterweb her: https://bit.ly/2FDSVnr